Når du går ned i banken for at investere, vil de næsten altid anbefale dig en dansk investeringsforening. Men er det for din skyld eller deres egen? Her får du sandheden om de populære foreninger, og hvornår de faktisk kan betale sig (trods gebyrerne).
Kort fortalt: Investeringsforening
En investeringsforening er en sammenslutning af mange investorer, der puljer deres penge for at investere i værdipapirer. De administreres af professionelle forvaltere (f.eks. Danske Invest eller Sparindex). Fordelen er stor risikospredning, men ulempen er ofte højere omkostninger end ved udenlandske ETF’er.
Forestil dig en stor madklub.
- Hvis du selv skal lave mad (købe enkeltaktier), skal du handle ind, snitte og stege. Det tager tid.
- I en investeringsforening betaler alle 100 kr. til en fælles kasse. I hyrer en professionel kok (forvalter) til at købe ind og lave maden.
Det lyder lækkert. Men kokken skal have løn. Og den løn (ÅOP) tages direkte af din gevinst – hvert eneste år.
Aktiv vs. Passiv: Hvad betaler du for?
Der findes to typer foreninger. Det er afgørende, at du kender forskellen.
1. Aktive fonde (Den dyre løsning)
Her sidder eksperter og analyserer markedet for at finde “vinderaktier”. De prøver at slå indekset (f.eks. C25).
- Pris (ÅOP): Typisk 1,5 – 2,5% om året.
- Resultat: Statistikken viser, at 80-90% af aktive forvaltere ikke slår markedet over 10-15 år. Du betaler altså ekstra for et dårligere resultat.
2. Passive fonde (Indeksfonde)
Her følger en computer bare markedet slavisk. Ingen dyre eksperter.
- Pris (ÅOP): Typisk 0,4 – 0,6% om året (for danske fonde).
- Resultat: Du får markedsafkastet minus de lave omkostninger.
Den store fordel: Skat (Realisationsprincippet)
Hvis ETF’er er billigere (ofte 0,15%), hvorfor køber danskere så stadig danske investeringsforeninger til 0,50%?
Svaret er Skat.
Mange danske investeringsforeninger er udloddende (de udbetaler udbytte). Det betyder, at Skat tillader, at de beskattes efter Realisationsprincippet.
- ETF (Lagerbeskattet): Du betaler skat af gevinsten hvert år.
- Dansk forening (Realisationsbeskattet): Du betaler først skat, den dag du sælger.
Hvis du investerer for frie midler (altså uden for Aktiesparekonto/Pension) og har en lang horisont (10+ år), kan det ofte betale sig at vælge den lidt dyrere danske forening for at udskyde skatten.
Akkumulerende vs. Udloddende
Du skal kigge godt på navnet, når du køber:
| Type | Hvad sker der med udbyttet? | Skatte-princip |
|---|---|---|
| Udloddende (Dist) | Udbetales til din konto én gang årligt. | Realisation (Ofte) |
| Akkumulerende (Acc) | Geninvesteres automatisk i fonden. | Lager (Altid) |
Tommelfingerregel:
- Frie midler: Vælg Udloddende (Sparindex/Danske Invest) for at få realisationsbeskatning.
- Aktiesparekonto/Pension: Vælg Akkumulerende (Gerne billige ETF’er), da kontoen alligevel er lagerbeskattet.
Konklusion
Investeringsforeninger er en nem måde at få diversificering på. Du køber hele verden med ét klik.
Men vær kritisk over for bankens rådgiver. Hvis de prøver at sælge dig en “Aktiv Fond” med en ÅOP på 1,8%, siger du nej tak. Vælg i stedet de passive indeksafdelinger (f.eks. “Global Aktier” eller “C25”) med lave omkostninger.
Kilder
- Investering.dk: Brancheforeningen for investeringsforeninger.
- Forbrugerrådet Tænk: Test af investeringsforeninger.