Vågner du op til, at din aktie er faldet 30% natten over, uden at der er kommet dårlige nyheder? Så er du sandsynligvis ramt af en emission. Det lyder farligt, men det er matematisk logisk. Her lærer du, om du skal deltage i festen eller løbe væk.
Hvad er en aktieemission?
En aktieemission (kapitalforhøjelse) er, når et børsnoteret selskab trykker nye aktier og sælger dem for at få friske penge i kassen. Dette øger antallet af aktier, hvilket fører til “udvanding” af de eksisterende aktionærer – deres ejerandel bliver procentvis mindre.
Hvorfor gør de det? Fordi kassen er tom, eller fordi de skal bruge milliarder til at købe en konkurrent.
For at forstå konsekvensen, skal du forstå begrebet udvanding. Det er investorens værste fjende, hvis ikke man bliver kompenseret.
Saftevands-teorien: Forstå udvanding
Forestil dig en kande med stærk, rød saftevand. Det er virksomhedens overskud.
- Du ejer 10% af saften.
- Virksomheden hælder nu en liter rent vand ned i kanden (nye aktier).
- Mængden af væske stiger, men smagen (værdien pr. aktie) bliver tyndere.
Det er præcis det samme, der sker med EPS (Earnings Per Share). Når der kommer flere aktier, skal overskuddet deles med flere. Derfor falder aktiekursen typisk, når en emission annonceres.
Figur 1: Hvis du ikke køber de nye aktier (grøn pil bliver til rød), bliver din ejerandel halveret.
God vs. Dårlig emission: SAS vs. DSV
Ikke alle emissioner er ens. Du skal kigge på årsagen.
1. Den offensive (Vækst)
Eksempel: DSV eller Novo Nordisk.
Selskabet vil købe en stor konkurrent eller bygge en ny fabrik. De beder aktionærerne om penge til at vokse. Dette er ofte positivt på lang sigt, fordi pengene skal “arbejde” og skabe mere værdi (højere ROIC).
2. Den defensive (Overlevelse)
Eksempel: SAS eller Norwegian under Corona.
Selskabet er ved at gå konkurs. De skal have penge til at betale regninger. Dette er en katastrofe for aktionærerne. De nye aktier sælges ofte med kæmpe rabat (f.eks. 90% under kursen), hvilket smadrer værdien for de gamle ejere.
Tegningsretter: Din kompensation
For at gøre det retfærdigt, får de eksisterende aktionærer ofte Tegningsretter (T-ret).
Det er en slags “rabatkupon”. Den giver dig ret til at købe de nye aktier til en lav pris, før alle andre.
Du har tre valgmuligheder:
- Udnyt dem: Brug retterne og køb de nye, billige aktier. Du beholder din ejerandel (du bliver ikke udvandet), men du skal have flere penge op af lommen.
- Sælg dem: Sælg dine tegningsretter på børsen. Du får kontanter nu, men din ejerandel i selskabet bliver mindre.
- Gør ingenting (DUMT!): Hvis du glemmer dem, bliver de værdiløse efter et par uger. Det svarer til at smide penge i skraldespanden.
Hvorfor falder kursen voldsomt?
På den dag, hvor tegningsretterne fragår (X-dag), vil aktiekursen falde drastisk. Det ser voldsomt ud på grafen.
Eksempel:
- Aktiekurs før: 100 kr.
- Emissionens tegningskurs: 50 kr.
- Ny teoretisk kurs: 75 kr.
På grafen ser det ud som et krak på 25%. Men i virkeligheden har du bare fået udbetalt de 25 kr. i form af en tegningsret. Din samlede værdi er (teoretisk set) den samme.
Figur 2: Værdien forsvinder ikke. Den bliver delt i to: En “billigere” aktie + en værdifuld tegningsret.
Konklusion
En aktieemission er laktesten for din tiltro til selskabet.
Hvis det er en vækstcase, bør du ofte udnytte dine retter og købe med. Hvis det er en redningskrans (nødemission), bør du overveje at sælge dine tegningsretter – og måske hele aktien – da selskabet har problemer med at tjene penge.
Husk at tjekke din bank. De tager ofte et gebyr for at håndtere emissioner, så det kan være dyrt at deltage for små beløb.
Kilder
- Investopedia: Secondary Offering Explained.
- Finanstilsynet: Prospekter og udbud.