Når nyhederne siger “Markedet stiger”, mener de i virkeligheden “Indekset stiger”. Et aktieindeks er finansverdenens termometer. Men termometeret kan snyde, hvis du ikke ved, hvordan det måler temperaturen.
Definition: Aktieindeks
Et aktieindeks er en samling af aktier, der repræsenterer et bestemt marked eller en sektor. Dets værdi beregnes som et vægtet gennemsnit af aktiernes kurser. De mest kendte er C25 (de største danske) og S&P 500 (de største amerikanske). Indekset bruges som benchmark til at måle, om en investering klarer sig godt eller skidt.
Hvorfor skal du som nybegynder bekymre dig om indeks? Fordi det er svaret på det evige spørgsmål: “Hvordan gik det i dag?”
Hvis din portefølje er steget 5%, men indekset er steget 10%, har du faktisk tabt kampen. Du kunne bare have købt en passiv ETF, der følger indekset, og sparet besværet.
C25: Det danske elitehold
I Danmark hedder kongen C25 (tidligere C20). Det består af de 25 største og mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs, og det officielle navn er OMX Copenhagen 25 – ofte forkortet OMXC25.
Men C25 har et “problem”: Novo Nordisk.
De fleste indeks er “markedsværdi-vægtede” (se markedsværdi). Det betyder, at de største firmaer fylder mest. Novo Nordisk er blevet så gigantisk, at den ville udgøre over 60% af indekset, hvis man ikke lavede regler.
Derfor har C25 et “loft” (Cap). Ingen aktie må vægte mere end 15-20%. Uden dette loft ville C25 ikke være et “Danmarks-indeks”, men bare et “Novo-indeks med lidt pynt”.
C20 eller C25 – hvad er egentlig forskellen?
Mange danskere søger stadig efter “C20” eller “OMX C20”, selvom indekset ikke længere hedder det. I 2016 udvidede Nasdaq Copenhagen sit ledende indeks fra 20 til 25 selskaber, og OMX C20 blev til OMX C25. Formålet var at gøre indekset bredere og mindre sårbart over for udsving i enkelte store aktier. I dag bruges C20-navnet stort set kun historisk eller i ældre artikler – vil du følge det danske aktiemarkeds udvikling i dag, er det C25-index, du skal kigge på.
Hvis du leder efter “C25 i dag”, finder du kursen live hos de fleste banker, mæglere og finansmedier, ofte under betegnelsen OMXC25. Bemærk, at den kurs, der typisk vises, er et prisindeks – ikke det samlede afkast inklusive udbytte (mere om den forskel senere i artiklen).
Blandt C25-virksomhederne finder du typisk en bred vifte af danske erhvervsflagskibe: medicinal- og biotekselskaber, shippingkoncerner, banker, energiselskaber og industrivirksomheder. Sammensætningen ændres løbende, når selskaber vokser sig store nok til at komme ind, eller falder ud, fordi de bliver relativt mindre end konkurrenterne. Det gør C25 til et godt, om end koncentreret, øjebliksbillede af dansk erhvervsliv – men også sårbart, fordi få sektorer (særligt medicinal) fylder meget.
Figur 1: C25 er “capped”, så Novo ikke må fylde 60%, men den er stadig den tunge dreng i klassen.
De vigtigste indeks i verden
Når du investerer, vil du støde på disse forkortelser konstant:
| Indeks | Region | Hvad er det? |
|---|---|---|
| S&P 500 | USA 🇺🇸 | De 500 største. “Verdens vigtigste tal”. |
| Nasdaq 100 | USA 🇺🇸 | Teknologi-tungt (Apple, Microsoft, Tesla). |
| DAX 40 | Tyskland 🇩🇪 | Europas industrielle motor. |
| MSCI World | Global 🌍 | 1.500+ aktier fra den vestlige verden. |
Fælles for alle disse indeks er, at de fungerer som en slags nationalt eller regionalt “sundhedstjek” for aktiemarkedet. Men de er ikke direkte sammenlignelige: S&P 500 og Nasdaq 100 er dybt afhængige af amerikanske teknologigiganter, mens DAX 40 og C25 er mere følsomme over for enkelte tunge industri- og medicinalselskaber. MSCI World spreder risikoen bredest, fordi det dækker tusindvis af selskaber på tværs af mange lande.
Den hemmelige mekanisme: Taberne ryger ud
Hvorfor stiger aktieindeks næsten altid over tid (set over 10-20 år)?
Er det fordi alle virksomheder klarer sig godt? Nej. Det er på grund af Survival of the Fittest.
Et indeks er ikke statisk. Hvert år bliver de dårligste virksomheder (dem, der er faldet i værdi) smidt ud, og nye opkomlinge (vækstraketter) kommer ind.
- Da Kodak og Nokia mistede deres dominans, røg de ud af toppen.
- Ind kom Google og Apple.
Når du køber en indeksfond, har du en portefølje, der automatisk renser sig selv for tabere. Det er en enorm fordel i forhold til at plukke enkeltaktier, hvor du risikerer at holde fast i en taber hele vejen ned.
Prisindeks vs. Performanceindeks (GI)
Dette er en fælde for mange, der sammenligner deres afkast med markedet.
- Prisindeks (PI): Måler kun kursudviklingen. (Det man ser i TV).
- Performanceindeks (GI/TR): Måler kursudvikling + udbytte.
Hvis C25 stiger 5% i kurs, men selskaberne også udbetaler 3% i udbytte, er det samlede afkast (Total Return) 8%. Hvis du glemmer udbyttet, undervurderer du markedets afkast markant.
Konklusion
Indekset er din bedste ven og din værste fjende.
Det er din ven, fordi du nemt kan købe hele markedet billigt. Det er din fjende, fordi det er svært at slå. De færreste professionelle forvaltere slår S&P 500 over en 10-årig periode.
For 90% af alle begyndere er rådet: “If you can’t beat them, join them.” Køb indekset – og brug i stedet din energi på at holde lave omkostninger, sprede din opsparing og blive ved med at investere fast, år efter år.
Ofte stillede spørgsmål om aktieindeks
Er C20 og C25 det samme?
Nej. C20 var det gamle navn for Danmarks ledende aktieindeks, dengang det bestod af 20 selskaber. I 2016 blev antallet udvidet til 25, og indekset skiftede navn til C25. Ser du “C20” i en tekst i dag, er det enten en historisk reference eller en forældet betegnelse for det, der nu hedder C25.
Kan jeg investere direkte i et indeks som C25 eller S&P 500?
Du kan ikke købe “indekset” direkte, da det blot er et matematisk regnestykke. Til gengæld kan du købe en ETF, der er konstrueret til at følge indeksets udvikling så tæt som muligt – det er den mest almindelige måde at få eksponering mod fx C25 eller S&P 500 på for private investorer.
Er MSCI World et bedre valg end C25 eller S&P 500 alene?
Det afhænger af din risikovillighed. MSCI World spreder din opsparing over mange lande og sektorer, hvilket typisk giver lavere udsving end et enkelt landeindeks som C25. Mange begyndere vælger en bred global indeksfond som fundament og supplerer eventuelt med enkeltaktier eller landeindeks som C25, hvis de ønsker mere dansk eksponering.
Kilder
- Nasdaq OMX Nordic: OMXC25 Index Information.
- S&P Global: S&P 500 Methodology.