Hvad er ROA? Forstå afkastningsgraden

Senest opdateret af / 3. december 2025

Hvor god er virksomheden til at klemme profit ud af sine maskiner, varelager og bygninger? Det svarer ROA på. Det er det klassiske mål for effektivitet, som du måske kender som “Afkastningsgrad” fra skolen.

ROA står for Return on Assets. På dansk kaldes det afkastningsgrad eller aktivernes forrentning.

Mens ROE kigger på ejernes penge, kigger ROA på hele virksomhedens balance. Det er ligegyldigt, om pengene er lånt eller ejet – ROA måler bare, om aktiverne (pengene, der er bundet i firmaet) skaber værdi eller samler støv.

Vil du have det store overblik først? Så start med vores guide til aktier for begyndere.

Hvorfor er ROA vigtigt?

Tænk på to fabrikker, der begge tjener 1 million kroner om året.

  • Fabrik A har maskiner for 10 millioner kroner.
  • Fabrik B har maskiner for 100 millioner kroner.

Selvom de tjener det samme i kroner, er Fabrik A langt bedre investering. De er mere effektive. ROA afslører dette ved at sætte overskuddet i forhold til størrelsen på “maskinparken”.

ROA: Er fabrikken effektiv? AKTIVER Alt hvad firmaet ejer Genererer PROFIT Nettoresultat ROA

Figur 1: ROA måler, hvor meget profit virksomheden får ud af sine samlede aktiver.

ROA Formel – Sådan regner du den

Formlen er meget simpel. Du tager bundlinjen (nettoresultatet) og dividerer med virksomhedens samlede aktiver (Total Assets).

ROA = Nettoresultat / Samlede Aktiver

Note: Nogle analytikere bruger EBIT i tælleren i stedet for Nettoresultat for at fjerne effekten af renter og skat, men standarden er Nettoresultat.

Hvornår skal du bruge ROA vs. ROIC vs. ROE?

Det kan være svært at vælge det rigtige nøgletal. Her er din tommelfingerregel:

  • Brug ROE: Når du vil se, hvad du får ud af din investering (godt til generelle aktier).
  • Brug ROIC: Når du vil finde kvalitetsaktier med en “voldgrav” (det bedste tal til analyse).
  • Brug ROA: Når du analyserer Banker eller meget tunge virksomheder (f.eks. Mærsk eller bilproducenter).

Hvorfor er ROA vigtigst for banker?

Banker har en speciel balance. Deres “gæld” er kundernes indlån, og deres “aktiver” er de penge, de låner ud. En bank har typisk enormt store aktiver og meget lidt egenkapital.

Derfor kan en bank nemt have en tårnhøj ROE (f.eks. 12%), selvom deres ROA er mikroskopisk (f.eks. 0,5%). Her er ROA den bedste sladrehank for, om banken drives effektivt.

Eksempel: Bank vs. Software Storbanken A/S (Tunge aktiver / Høj gæld) 0,8% ROA 12% ROE Tech Startup ApS (Lette aktiver / Lav gæld) 10% ROA 12% ROE Banken har lav ROA, men “geare” sig til en høj ROE. Derfor er ROA vigtigst at kigge på ved banker.

Figur 2: Forskellen på brancher. En bank skal have enorme aktiver for at tjene penge.

Hvad er en god ROA?

ROA er altid lavere end ROE, fordi nævneren (Aktiver) er meget større end Egenkapitalen.

  • Generel industri: En ROA på over 5% er ofte godkendt. Over 10% er fremragende.
  • Teknologi: Kan ofte have højere ROA, fordi de ikke kræver dyre fabrikker (asset light).
  • Banker: En ROA på bare 1% anses ofte som værende i verdensklasse (fordi bankdrift handler om store volumener og små marginaler).

Konklusion

ROA er måske ikke det mest sexede tal, men det er ærligt. Det straffer virksomheder for at lade kontanter stå på kontoen eller have lagre, der ikke bliver solgt.

Hvis en virksomheds ROA falder år for år, er det et tegn på, at ledelsen er blevet “fed og doven” og investerer i ting, der ikke kaster nok af sig.

Ofte stillede spørgsmål

Er højere aktiver altid godt?

Nej, tværtimod. I ROA-analysen er aktiver “byrden”. Jo færre aktiver du skal bruge for at tjene 1 krone, jo bedre. Det kaldes at være “Asset Light”.
Hvad er forskellen på ROA og ROI?

ROI (Return on Investment) er et bredt begreb for afkastet på en specifik investering. ROA er et specifikt regnskabstal for hele virksomhedens samlede masse af aktiver.

Kilder og henvisninger

Scroll to Top