Engang var det fysiske papirer med flotte stempler, som man gemte i bankboksen. I dag er det digitale koder. Men fællesnævneren er den samme: Værdipapirer er beviset på, at du ejer en værdi. Her får du overblikket over finansjunglen.
Definition: Værdipapirer
Værdipapirer (Securities) er en fællesbetegnelse for finansielle instrumenter, der kan handles på et marked. De opdeles typisk i tre hovedkategorier: Egenkapital (f.eks. aktier), Gæld (f.eks. obligationer) og Derivater (f.eks. optioner og futures). I Danmark registreres de elektronisk i Værdipapircentralen.
Når du logger ind på Nordnet eller din netbank, ser du en blanding af tal og grafer. Men bag tallene gemmer der sig juridiske kontrakter.
Hvilken type kontrakt du køber, afgør din risiko og dit potentielle afkast.
Kategori 1: Ejerandele (Aktier)
Dette er den mest kendte form. Når du køber et “Egenkapital-papir”, køber du en bid af en virksomhed.
- Hvad får du? Ret til overskud (udbytte) og stemmeret.
- Risiko: Middel/Høj. Går firmaet konkurs, mister du alt.
- Eksempler: Aktier, ETF’er og Investeringsbeviser.
Det er her, væksten typisk findes. Det er motoren i din portefølje.
Kategori 2: Gæld (Obligationer)
Her ejer du ikke noget af firmaet. Du agerer bank. Du låner dine penge ud til en stat eller en virksomhed mod at få renter tilbage.
- Hvad får du? En fast rente (kupon) og dine penge igen ved udløb.
- Risiko: Lav. Hvis firmaet går konkurs, står du foran aktionærerne i køen (konkursordenen).
- Eksempler: Statsobligationer, Realkreditobligationer, Virksomhedsobligationer.
Obligationer bruges ofte som “støddæmper” i porteføljen, når aktiemarkedet er i et Bear Market.
Figur 1: Jo højere du bevæger dig op i pyramiden, jo større er risikoen for tab – men også muligheden for gevinst.
Kategori 3: Derivater (Væddemål)
Her ejer du hverken virksomheden eller gælden. Du indgår en kontrakt, hvis værdi er afledt (derived) af noget andet.
- Hvad får du? Retten til at købe eller sælge noget i fremtiden til en aftalt pris.
- Risiko: Ekstremt høj. Du kan tabe mere end dit indskud (se shorting).
- Eksempler: Optioner, Futures, CFD’er, Warrants og Tegningsretter.
Derivater bruges ofte til to ting: Spekulation (gambling) eller Afdækning (forsikring mod prisfald).
Hvor er papiret? (VP)
I gamle dage klippede man kuponer af fysiske papirer for at få sine renter. I dag er alt digitalt.
I Danmark styres dette af Euronext Securities (tidligere Værdipapircentralen eller VP). Når du trykker “Køb”, flytter de digitalt ejerskabet fra sælger til dig. Det er derfor, du ofte ser gebyret “VP-gebyr” på din årsopgørelse.
Figur 2: Med aktier er du medejer. Med obligationer er du långiver (bank).
Konklusion: Hvad skal du eje?
En sund portefølje er ofte en blanding.
Den klassiske tommelfingerregel siger 60% aktier (for vækst) og 40% obligationer (for sikkerhed). Men for unge investorer med lang tidshorisont (se renters rente), anbefaler mange i dag 100% aktier/ETF’er, da obligationer giver lavt afkast.
Derivater bør du holde dig fra, indtil du er ekspert.
Kilder
- Euronext Securities: Om den danske værdipapircentral.
- Investopedia: Security Definition & Types.