Chr Hansen får EU-godkendelse af vækstfremmer til grise

Udgivet den 27-01-2005  |  kl. 11:23  |  

Chr. Hansen har opnået endelig EU-godkendelse og registrering af vækstfremmeren BioPlus 2B, der kan få grise til at vokse hurtigere, oplyser selskabet.

Efter 10 års produktudvikling er BioPlus 2B nu godkendt til alle grisekategorier uden tidsbegrænsning, og Chr. Hansen ser produktet som et gennemtestet og sikkert alternativ til antibiotiske vækstfremmere.

For at opnå registereringen kræver EU tre separate effektivitetstests, som viser statistisk signifikans ved 5 pct. niveauet for hver dyrekategori.

- Grise, der får BioPlus 2B, har en bedre fødevareindtagelse og fødevareudnyttelse og tager derfor mere på i vægt, hvilket medfører betydelige økonomiske fordele for svineproducenterne, siger Chr. Hansens marketingdirektør Trine Hastrup.

Udgivet af: NPinvestordk