USA / Luk: Den negative tendens fortsatte

Udgivet den 16-11-2012  |  kl. 05:01  |  

De amerikanske aktiemarkeder åbnede med små svingninger torsdag, men i løbet af dagen blev det til en mindre tilbagegang, og til trods for en lille slutspurt i den sidste handelstime lukkede de store aktieindeks igen lavere.

Dow Jones-indekset faldt 0,2 pct. til 12.542, mens S&P 500-indekset faldt 0,2 pct. til 1.353. Det teknologitunge Nasdaq-indeks lukkede 0,4 pct. lavere i 2.837.

Det regionale amerikanske erhvervstillidsbarometer Philadelphia viste i november et fald til minus 10,7 sammenlignet med økonomernes forventning på et fald til 2,0. Det var en markant forværring fra 5,7 for måneden forinden. 

De ugentlige nye ansøgere af arbejdsløshedsunderstøttelse i ugen frem til den 10. november viste en markant stigning til 439.000 personer sammenlignet økonomernes forventning om en stigning til 375.000 personer. For ugen forinden blev antallet af nye ugentlige ansøgere af arbejdsløshedsunderstøttelse oprevidere til 361.000 personer fra 355.000 personer.

Wal-Mart faldt 3,6 pct. til 68,72 dollar. Den amerikanske detailgigant Wal-Mart var aktuel med regnskab for tredje kvartal, hvor salget skuffede, mens indtjeningen var en spids bedre end ventet. For det igangværende regnskabsår 2012/13 blev forventningerne præciseret til en indtjening på 4,88-4,93 dollar per aktie fra 4,83-4,93 dollar per aktie, hvilket var under analytikerestimatet på 4,94 dollar per aktie.

Facebook faldt 0,9 pct. til 22,17 dollar efter onsdagens fremgang på 13 pct. Nordea skrev, at stigningen kom efter nogle af de gamle aktionærer nu fik lov til at handle sine aktier. Nordea vurderede, at det er mange af dem, der har shortet Facebook-aktier, som nu køber dem tilbage.

Target blev løftet 1,7 pct. til 62,44 dollar. Den amerikanske supermarkedskæde fremlagde sit forskudte regnskab for tredje kvartal, hvor indtjeningen og omsætningen var på linje med forventningerne. For fjerde kvartal ventes en indtjening på 1,45-1,55 dollar per aktie sammenlignet med analytikerprognosen på 1,50 dollar per aktie.

DryShips dykkede 19,7 pct. til 1,67 dollar. Det græske tørlastrederi, som også er noteret i New York, har aflagt regnskab for tredje kvartal, hvor tabet på 9 cent per aktie var større end det ventede tab på 2 cent per aktie. Omsætningen var til gengæld over analytikerprognosen. Selskabet meddelte, at shippingmarkedet fortsat er hårdt presset.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:46 Europa/aktier: Faldt fra rekordniveau anført af Siemens
17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank