Tesco falder efter sænket anbefaling hos JPMorgan

Udgivet den 25-09-2013  |  kl. 10:47  |  

Tesco falder 2,9 pct. til 363,05 pence efter finanshuset JPMorgan har sænket anbefalingen på den britiske detailvaregigant til undervægt fra neutral, idet det vurderes, at den britiske supermarkedssektor har strukturelle problemer, hvor Tesco kan blive mest påvirket. Det skriver Bloomberg News.

Tirsdag præsenterede Kantar Worldpanel salgstal for supermarkedskæderne i Storbritannien, der blandt andet viste en vækst i dagligvaresalget på 4,2 pct. i de 12 uger til 15. september. Den tyske Aldi-kæde viste i perioden en salgsvækst på 32,7 pct., mens Tescos salg steg 1,9 pct., hvilket betyder at markedsandelen faldt til 30,2 pct. fra 30,9 pct.

JPMorgan hæfter sig ved, at Aldi og Lidl påvirker pris- og varestrategien hos de fire store supermarkedskæder og det pointeres, at forbrugerne vil have mere simple prduktlinjer. Yderligere fremhæver finanshuset, at Tesco har haft blandet succes med strategien og at det har haft et svagt sammenligneligt salg.

Finanshuset Exane skriver, at de børsnoterede supermarkedskæder i Storbritannien bliver nødt til at ændre strategi og investere mere i deres egne mærker (private labels red.) for at sænke discountkædernes stigende markedsandel.

Udgivet af: Aktiefokus