Nyt hus: Det går boligkøberne efter i dag

Udgivet den 04-12-2016  |  kl. 06:00  |  

dsc_6670

Mange vælger i dag at bygge nyt hus frem for at flytte familien ind i for eksempel en lille bungalow fra 1920'erne eller et mørkt cigarkassehus fra 1960'erne, hvor planløsningen ikke nødvendigvis sidder lige i skabet. Men har den nybyggede bolig ændret karakter de seneste 15 år? Boligsiden.dk har spurgt en fagmand.

"I dag vil vi have store rum med et godt lysindfald, et viktualierum og store børneværelser. Klassikeren, samtalekøkkenet, er også stadig med. Til gengæld er kontoret fjernet fra plantegningen", siger Laust Harboe, der er bygningskonstruktør hos Nørkær+Poulsen Arkitekterne i Aalborg.

Generelt er boligernes grundplan blevet større, og et gennemsnitligt hus i dag er i gennemsnit 170 kvadratmeter.

Energikrav og klimaændringer
"Der er mange, der vælger at rive ned og bygge nyt. Samtidig kan vi se, at projektsalget også går strygende", siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk

"På den måde kan vi præge indretningen, planløsningen og selv beslutte, hvor energivenligt vores hus skal være. Det tiltaler mange", siger Birgit Daetz.

Men nye huse skal følge nye regler. Opdaterede bygningsreglementer og mere skærpede energikrav kan i nogen grad gøre det mere vanskeligt at bygge nyt. Mange kan derfor med fordel vælge at bygge et hus i to etager for dermed at få et mere kompakt hus, der i forhold til et etplanshus med mere ydermur, mindsker varmetabet.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder