Amerikansk søgsmål omkring studielån - citat

Udgivet den 19-01-2017  |  kl. 09:23  |  

Ifølge søgsmål, som blev indgivet onsdag, har Navient, USA's største låneorganisation for studielån, i årevis vildledt låntagere og begået alvorlige fejl på næsten alle niveauer inden for opkrævningsprocessen af lån. Fejlene har betydet, at omkostningerne til tilbagebetaling af studielån har været for høje.

Det skriver New York Times.

Navient håndterer private og føderale lån for 300 mia. dollar og for omkring 12 mio. mennesker. Hvilket svarer til at omkring hver fjerde amerikanske studielånstager er i kontakt med organisationen. Navient laver ikke lånene, men organisationen har de lukrative kontrakter med at mdtage betalinger hver måned på vegne af banker, regering og andre långivere.

Studiegæld var et meget omdiskuteret emne i den amerikanske valgkamp.

De studerende klagede over, at studielånene har mindsket deres karrieremuligheder. Bernie Sanders' kampage i det demokratiske primærvalg udløste diskussioner om at tøjle omkostningerne til universiteter. Den samlede gæld fra studielån beløber sig til 1400 mia. dollar i USA. Dermed har gælden til studielån overhalet gæld fra kreditkort og gæld fra billån.

Navient mener, at anklagerne er politisk motiverede, da de kommer ved slutningen af regeringsperioden. Navients talskvinde udtaler, at organisationen "kraftigt vil forsvare sig mod disse falske beskyldninger". Navient er blandt andet anklaget for bevidst at styre låntagerne væk fra indkomstbaserede tilbagebetalingsplaner, som kunne have sænket lånernes låneomkostninger men i stedet styrkede Navients egen fortjeneste.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:23 Tirsdagens obligationer: Rentestigning frem mod rentemøde i USA
17:07 Tirsdagens aktier: Novo og Zealand trukket frem af amerikansk konkurrent
16:59 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:36 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:27 Fransk luksusgigant overvejer salg af Marc Jacobs
16:11 Ambu får løftet kursmålet hos Carnegie
16:03 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
15:47 USA/åbning: Rentemøde trykker stemning på endnu en stor regnskabsdag
15:47 ECB's Holzmann fraråder rentesænkninger i både juni og juli
15:44 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
14:44 Valuta: Japansk regering intervenerede ifølge BoJ-data mandag
14:18 USA/tendens: Lettere nervøsitet frem mod Fed-møde trods positive regnskaber
13:30 Europa/aktier: Bilgiganter tynger markedet til første månedlige fald i et halvt år
13:21 Eli Lillys opjustering gøder for positive tal fra Novo spår Sydbank-analytiker
13:17 Novo nyder godt af rivals opjustering - begge aktier sendes højt til vejrs
11:45 Aktier/middag: Mærsk trækker C25 ned efter Svitzer-udskillelse - GN trækkes op af rival
11:42 Schouw opjusterer driftsforventninger efter stærk udvikling i BioMar
11:42 Økonom ser lavere renter i Europa til juni trods inflationstal med streg i regningen
11:30 Schouw Q1: Stærk udvikling i BioMar udløser opjustering på driften
11:30 Eurozonen/AL: Stemningsskift på vej - endelig økonomisk vækst er godt nyt