ATP kræver kæmpebeløb af landets største it-selskab

Udgivet den 19-01-2017  |  kl. 16:22  |  

En enorm ekstraregning til skatteyderne betyder nu, at it-kæmpen KMD modtager et krav på mere end 500 millioner kroner fra landets største pensionskasse, ATP.

Det skriver TV2.

Baggrunden er en forsinkelse på foreløbig 15 måneder af Social Pension, som er et nyt system til udbetaling af folke- og førtidspension.

Pensionskæmpens tålmodighed med KMD, der ligger i strid med flere offentlige kunder, har længe været flosset.

- Vi har gentagne gange forsøgt at løse udfordringerne sammen med KMD uden tilfredsstillende resultater, skriver koncerndirektør Lilian Mogensen fra ATP, der ikke ønsker at stille op til interview, i en mail til TV2.

Utilfredsheden har fået ATP til at udarbejde en større redegørelse om forløbet. Her er konklusionen, at KMD - det tidligere Kommunedata - er skyld i "væsentlig misligholdelse" af kontrakten.

- Vi har meddelt KMD, at vi på sigt kan se os nødsaget til at hæve kontrakten, med mindre vi i nær fremtid får en fornuftig aftale, hvor KMD leverer det standardsystem, vi har bestilt.

- Og samtidig fuldt ud kompenserer Udbetaling Danmark (del af ATP, red.) og kommunerne økonomisk for de tab, som misligholdelsen medfører, siger Lilian Mogensen.

Ifølge TV2's oplysninger har ATP præsenteret KMD for en blød og en hård løsning.

Den bløde løsning går ud på, at it-selskabet betaler over en halv milliard kroner for de forsinkede it-systemer.

Hvis KMD afviser, vil pensionkæmpen hæve kravet markant op mod en milliard kroner, rive den nuværende kontrakt i stykker og gennemføre et nyt udbud.

KMD med topchef Eva Berneke i spidsen afviser at stille op til interview om sagen.

Men kommunikationsdirektør Morten Langager siger i en mail, at det er "KMD's klare vurdering, at det er ATP, der bærer hovedansvaret for forsinkelsen".

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal