Copenhagen Capital A/S: Køb af ejendomme

Udgivet den 27-02-2017  |  kl. 14:06  |  

Copenhagen Capital A/S har efter tilfredsstillende due diligence indgået aftale om at købe ejendommene Fanøgade 35 og 37, 2100 København Ø til overtagelse 1. marts 2017.

Ejendommene er velbeliggende boligejendomme på Østerbro og er fordelt på to selvstændige matrikler med bygningsarealer på henholdsvis 500 m2 og 572 m2. På overtagelsesdatoen er der samlet registreret 11 boliger og et mindre erhvervslejemål.

Ejendommene i Fanøgade 35 og 37 er købt til en værdiansættelse på kr. 27,0 mio.kr., svarende til et forventet afkast på ca. 4,5 %. Købet sker gennem et nystiftet datterselskab.

Copenhagen Capital A/S ejer efter købet en samlet ejendomsportefølje på i alt 14 ejendomme med 158 lejemål beliggende Storkøbenhavn med en koncentration af ejendomme i København K og N. Porteføljen er i forbindelse med en forestående fortegningsemission og børsnotering af 8 % Copenhagen Capital 2020/24 præferenceaktier af en ekstern valuar vurderet til kr. 389,4 mio.

Copenhagen Capital A/S har hidtil løbende offentliggjort de enkelte ejendomskøb. Fremover vil kun ejendomskøb, der overstiger 10 % af selskabets balance på købstidspunktet, eller som af andre grunde er bemærkelsesværdige, blive offentliggjorte. 

Indtjeningsforventninger
Copenhagen Capital A/S forventer forsat et resultat for 2017 på mellem kr. 6,5 og 8,0 mio. før værdireguleringer af selskabets investeringsejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat.

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S

Direktør Lisbeth Bak
Telefon: +45 70271060
Email: lb@copenhagencapital.dk

Køb af ejendom_Fanøgade


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Copenhagen Capital A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder