Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Nets og ISS

Udgivet den 08-08-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

BASISBANK SÆLGER KUNDERS DÅRLIGE LÅN TIL INKASSOFIRMA

Basisbank sælger dårlige lån på i alt 378 mio. kr., som banken ikke vil bruge kræfter på at inddrive. Køber er inkassokoncernen B2 Holding, som vil købe flere misligholdte lån af bankerne. Ekspres Bank sælger også lån til inkassofirma. (Forside, side 6-7)

DANSKE BANK MENER NOVO NORDISK SÆTTER DAGSORDEN I USA

Mens rivalerne Sanofi og Eli Lilly er tavse, har Novo Nordisks ledelse lovet at tale om prispresset i USA. Derfor sætter Novo dagsordenen for, hvordan man skal opfatte situationen. Endnu et dyk i de finansielle mål vil være katastrofalt, vurderer Danske Bank. (Side 8)

BREXIT-URO RAMMER UNIMERCOS STØRSTE UDENLANDSKE SELSKAB

Omsætningen i den japansk ejede danske værktøjskoncern Unimerco vokser en smule til 1,1 mia. kr., og resultatet øges også, men faldet i den britiske pundkurs gør ondt. (Side 9)

NETS ÅBNER DØREN FOR APPLE PAY I DANMARK

Apple Pay får lov til at anvende Nets' betalingsplatform, hvis de vil ind på det danske marked. Og det kan ifølge Apple Pay ske inden årets udgang. Nets har generelt en tæt dialog med de store udenlandske selskaber, og normalt vil det være svært for nytilkommen at etablere et betalingssystem i Danmark, uden at Nets er involveret. (Side 10)

DONG PRESSES AF FREMTID MED SKRUMPENDE STATSSTØTTE

Holland laver nu budrunder på vindmøller uden statsstøtte. Det kommer ovenpå Dongs tre tyske projekter uden statsstøtte. Udsigten til nul statsstøtte deler analytikere. (Side 11)

BERLINGSKE BUSINESS

TOPCHEFER SKAL BEGRÆNSE DERES EKSTERNE POSTER

Verdens største investor, Blackrock, vil ikke stemme for nye bestyrelsesmedlemmer i børsselskaber, hvis de i forvejen har mere end to bestyrelsesposter og samtidig er topchefer. (Forside, side 7)

MHI VESTAS BEROLIGER KUNDE EFTER MØLLEBRAND

Danske European Energy, der har installeret en tidligere version af den V164-mølle, der brændte fredag aften, har fået at vide af MHI Vestas, at der ikke er grund til bekymring for deres møller. Imens er Dong Energy stadig i dialog med MHI Vestas om branden. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DOLLARGRINET ER STIVNET: DANSK LANDBRUG RAMT AF KURSFALD

Kursfald på dollar begynder for alvor at ramme indtjeningen i dansk landbrug. Siden begyndelsen af april er dollarkursen faldet fra 7,02 kr. til 6,28 kr., hvilket rammer landbrugseksporten dobbelt. Dels falder værdien målt i kroner af varer, der eksporteres til USA. Dels bliver de amerikanske varer billigere på eksportmarkederne i blandt andet Asien. (Side 4)

TUSINDER AF BETALINGSTERMINALER SKAL SKIFTES

Mange danske forretninger er tvunget til at udskifte betalingsterminaler af ældre dato senest i år. Det skyldes af en række internationale sikkerhedskrav fra de store betalingsspillere Mastercard og Visa. (Side 6)

ISS RYKKER "TINGENES INTERNET" HELT IND I KERNEFORRETNINGEN

Først blev "internet of things"-konceptet kun afprøvet i pilotprojekter, men nu satser ISS et trecifret millionbeløb på at opgradere hele forretningen med sensorer og dataanalyse. Teknologien er blevet mainstream, så alle kan være med. (Side 8-9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Svenske Saab til tops i Europa efter forsvarsordre
17:06 Fredagens aktier: Aktiesalg sendte Torm baglæns mens Bavarian steg efter ny ansøgning
17:04 Fredagens obligationer: Inflationslettelse sendte renter lavere
16:19 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
15:49 Amerikansks aktivitetsindeks skuffer massivt med uventet fald
15:47 USA/åbning: Inflationstlettelse sender aktier op fra start - Gap stiger tocifret
15:03 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal: Holder døren åben for rentenedsættelser
14:51 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:47 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:42 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:39 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal
14:35 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:22 USA/tendens: Futures varsler rød åbning inden inflationstal kan ryste markedet
14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.
12:33 Europa/aktier: Svenske Saab i top efter forsvarsordre mens Flutter falder