Vi bygger de forkerte boliger

Jan Nordmann, Kommunikationschef i EDC. Foto: EDC

Vi bliver flere og flere danskere. Af samme årsag er det nødvendigt at bygge flere boliger, og det sker også. Men jeg finder det nødvendigt at hejse et advarselssignal: Hvem siger, at det er de rigtige boliger, vi bygger?

Hvis man studerer prognoserne for befolkningsudviklingen viser det sig, at væksten især kommer fra aldersgruppen over 60 år. De ældre er ikke bare ældre, men også sundere og lever længere end nogensinde.

I landets kommuner imødegår man denne udvikling ved at udstykke grunde beregnet til børnefamilier med helt anderledes krav til plads og faciliteter. Det virker lidt bevidstløst, og jeg tror, man overser en vigtig pointe.

De ældre bor i de boliger, de unge vil have

Som ejendomsmæglere oplever vi dagligt ældre, der gerne vil sælge deres store hus, men som ikke gør det. Det store hus er betalt ud, så det er ikke økonomien, der står i vejen, og de ældre er sunde og raske, så det er heller ikke helbredet. Men de kan ganske enkelt ikke finde en passende bolig at flytte videre til.

Vi taler ikke om plejehjem eller ældreboliger, men om boliger egnede til ældre, der lever et (erhvervs)aktivt liv, og som ikke har behov for tre børneværelser og stor have. Vi taler om mindre boliger i ét plan, i en lille have som ikke kræver den store energi. Til gengæld må der gerne være faciliteter i form af fælleshus, grønne arealer og fællesskab med naboerne.

Hvis vi nu forestiller os, at kommuner og bygherrer satsede på denne type boliger, imødekommer vi ikke bare de ældres ønsker. Vi får også frigjort en masse familieegnede boliger, nemlig de store huse de ældre bebor i dag. Og det er netop de store huse og haver, de unge og børnefamilierne efterspørger, så de unge vil stadig strømme til - de vil blot flytte ind i de ældres boliger.

Ikke nok med det: De unge sætter også husene i stand. Det betyder øget omsætning til håndværkere og byggemarkeder. Det er min påstand, at mange unge hellere vil have et brugt hus med god beliggenhed end et nyt hus udenfor bykernen. Børnefamilier ser mere på muligheden for at få hverdagen til at hænge sammen med nærhed til jobs, institutioner og indkøb og mindre på, om weekenderne skal investeres i vedligeholdelse af boligen.

Og hvordan gør vi så det?

Første skridt i retning af at få bygget flere ældreegnede boliger er, at kommunerne udstykker mindre grunde med højere bebyggelsesgrader. 400 kvadratmeter med en bebyggelsesgrad op til 50 procent er et godt bud. Man kan blande grundstørrelser og bebyggelsesprocenter, så der i samme udstykning kommer både traditionelle familievillaer og ældreegnede boliger.

Hvorfor gør vi så ikke det? Jeg tror, at man ofte ser sig blind på at tiltrække unge familier til kommunerne og overser, at der er masser af gode bosætningsmuligheder for de unge, hvis bare de knap så unge sælger deres boliger. Et fromt håb er derfor, at man i landets kommuner ser mulighederne i at løse de ældres boligbehov - så kommer de unge helt af sig selv.