Danmark: Inflationen aftog for ottende måned i træk i juni

Udgivet den 10-07-2023  |  kl. 08:04  |  

De danske forbrugerpriser steg i juni med 2,5 pct. på årsbasis, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er inflationen aftaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 2,9 pct.

- Det er ottende måned i træk, at inflationen aftager. Den lavere inflation i juni i forhold til maj skyldes især prisændringer på brændstof og fødevarer, skriver Danmarks Statistik.

På månedbasis steg forbrugerprisindekset med 0,3 pct. i juni i forhold til maj, viser statistikken mandag.

Det oplyses videre, at kerneinflationen i Danmark i juni aftog til 4,9 pct. fra 5,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Danmark❯