Asien: Aktieindeks lyser højrødt overalt

Udgivet den 26-10-2023  |  kl. 06:39  |  

De asiatiske aktier er badet i rødt torsdag med kursfald på samtlige markeder i regionen.

Investorerne følger i fodsporene af deres amerikanske kolleger, der sendte Wall Street markant ned onsdag. Torsdag fortsætter faldene i futuresmarkedet, mens obligationsrenterne er tilbage tæt på toppen.

- Der er intet låg på de amerikanske statsobligationrenter. Hvis den tiårige rente ikke forbliver under 5 pct., så tror jeg, at det stadig vil blive et meget svært marked i både USA og Asien, siger seniorstrateg Ben Luk fra State Street Global Markets til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,0 pct., mens amerikanske aktiefutures indikerer nye kursfald i det brede amerikanske S&P 500-aktieindeks på 0,7 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo er der massive kursfald i techsegmentet efter skuffende regnskaber fra de store amerikanske teknologiselskaber med Alphabet og Meta som eksponenter for styrtdyk på omkring 12 pct. og 8 pct. i onsdagens ordinære handel og eftermarkedsudvikling.

I Tokyo giver det sig udslag i fald til chiptestudstyrsfabrikanten Advantest, der falder 6,2 pct. og chipfremstillingsudstyrsproducenten Tokyo Electron, der dykker 4,6 pct.

Samtidig dropper techstorinvestoren Softbank Group 4,0 pct.

Nikkei 225 dykker 2,0 pct., og også Topix-indekset falder 1,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder ligger under for gevinsthjemtagning efter onsdagens stigninger i kølvandet af nyheden om massiv udstedelse af statsgæld til finansiering af investeringer til støtte for økonomien.

Det får investorerne til at sikre sig gevinsterne i en fart i den generelt negative udvikling på de globale markeder.

Hongkongs Hang Seng indeks dropper 0,6 pct., Shanghai Composite falder 0,3 pct., og CSI 300 dykker 0,6 pct.

I de øvrige markeder er Taiex-indekset i Taiwan negativt med 0,6 pct., Singapores Strait Times-indeks falder 0,4 pct., og Kospi-indekset i Seoul falder 1,6 pct., mens ASX-indekset på børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 0,8 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -2,0
Topix -1,3
Hongkongs Hang Seng -0,6
China Shanghai Composite -0,3
China CSI 300 -0,6
Taiwan Taiex -1,6
Sydkoreas Kospi -2,3
Indiens BSE Sensex -1,0
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 -0,8

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:58 Europa/lukning: Trist stemning på på nyhedstynd dag - svensk biotekselsk stak dog af
17:09 Ynglende kongeørn spænder ben for irsk Ørsted-projekt
17:04 Tirsdagens aktier: Vestas op på daggammelt nyt - Matas med godkendt regnskab i rødt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Glade amerikanske forbrugere pressede renten op
16:46 Storbank ser positive elementer for Vestas i nye vejledninger fra myndigheder i USA
16:03 Den amerikanske forbruger er blevet betydelig mere positiv i maj
16:01 ECB's Knot ser stram pengepolitik blive lempet skridt for skridt
15:46 USA/åbning: Rekorder til Nvidia og Nasdaq - Gamestop brager op
15:39 Aarsleff får hævet kursmålet hos Carnegie
14:58 Efter sidste uges rekord advarer finanshus: S&P 500 kan falde tilbage under 5000
14:31 Østrigsk centralbankchef bakker op om to rentenedsættelser i år
13:49 USA/tendens: Nye rekorder på lur til Nvidia og Nasdag i ventet positiv åbning
13:27 Nvidia fortsætter rekordjagten på Musks AI-projekts kapitalrejsning
12:52 Vestas-rival vinder kæmpe mølleordre fra CIP til projekt i Spanien
12:47 Valuta: Pund styrket på forventninger om sen rentenedsættelse fra britisk centralbank
12:37 Laveste efterspørgsel efter naturgas i EU registreret nogensinde
12:34 Gamestop gør sig atter bemærket: Går til vejrs efter stort aktiesalg
12:08 Europa/aktier: Uens retning på stille dag - svensk biotekselskab i kurshop på købstilbud
12:00 Vismænd skruer op for optimismen: Venter højere vækst og lavere inflation
11:44 Laveste efterspørgslen efter naturgas i EU registreret nogensinde