Jyske Bank indstiller til udbytte på 7,8 kr. - vil udbetale 30 pct. fra og med 2024

Udgivet den 27-02-2024  |  kl. 08:23  |  
Arkiv: Foto

Jyske Banks aktionærer kan efter en længere pause nu igen se frem til regelmæssige udbyttebetalinger.

For 2023 foreslår banken et udbytte på 7,8 kr. Det kommer i tillæg til det ekstraordinære udbytte på tilsvarende 7,8 kr., som blev besluttet i efteråret 2023.

Derudover meddeler Jyske Bank, at banken fra og med 2024 tilstræber et årligt udbytte i niveauet 30 pct. af aktionærernes resultat. Det årlige udbytte vil blive suppleret af aktietilbagekøb.

Det meddeler banken tirsdag morgen i forbindelse med årsregnskabet for 2023.

Forud for det ekstraordinære udbytte i efteråret 2023 har Jyske Bank ikke udbetalt udbytte til aktionærerne siden 2018.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯