Demant/CEO: Bedrede tilskudssystemer øger penetrationen og giver stabil markedsvækst

Udgivet den 12-03-2024  |  kl. 13:02  |  
Arkiv: Foto

Over de ti år fra 2013 til 2023 er det globale høreapparatmarked vokset stabilt med gennemsnitligt 6 pct. om året målt på antallet af enheder.

Det sker på trods af store bump på vejen som eksempelvis coronapandemien, der lukkede meget af høreapparatmarkedet helt ned i perioder og inflationskrisen, som har gjort ondt på privatøkonomien flere steder.

Og forklaringen skal særligt findes i forbedring af tilskudssystemerne rundt omkring, der har øget penetrationen af markederne, mens demografien på globalt plan også gør sit til at øge høreapparatmarkedet med en aldrende befolkning, der lever længere.

Sådan lyder vurderingen fra Demant, der i tråd med de andre store høreapparatproducenter typisk læner sig op ad en antagelse om en gennemsnitlig markedsvækst målt på enheder på 4-6 pct. om året.

GODE FORUDSÆTNINGER FOR FORTSAT UDVIKLING AF TILSKUDSSYSTEMER

Men over de foregående ti år har markedet altså ligget i toppen af det spænd, peger Demants data på.

- Lande med gode tilskudssystemer har klart den største penetration. Danmark har eksempelvis stadig den største penetration i verden, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, på selskabets kapitalmarkedsdag tirsdag.

I Danmark er det helt gratis at få et høreapparat på grund af offentligt tilskud. Det er dog muligt via egenbetaling at opgradere den gratis udgave til bedre eller mere avanceret teknologi.

- Forklaringen på den stigende penetration er derudover den voksende konklusion om, at der er meget sammenhæng mellem høretab og følgelidelser - mest dominerende demens. Høretab er ikke bare høretab. Det er potentielt set også en meget vigtig del af diskussionen om, hvordan vi tager bedst vare på den ældre del af befolkningen, fortsætter han.

Dermed vurderer Demant-topchefen også, at der er gode forudsætninger for fortsat at kigge på muligheden for bedre tilskudssystemer i eksempelvis lande som USA, der er verdens største høreapparatmarked, men fortsat har en lav penetration sammenlignet med nogle af de europæiske markeder, hvor sundhedssystemet tager en større del af regningen for slutbrugerne.

ALDRENDE BEFOLKNING

Et andet godt argument er, at befolkningen på verdensplan samlet set er aldrende og vil leve længere over de kommende år.

I Nordamerika ventes befolkningen på 65 år eller derover eksempelvis at vokse med 21 pct. fra 2023 til 2030 - fra 67 mio. til 82 mio.

I Europa ventes væksten at være på 14 pct., og i Kina ses væksten i andelen af befolkningen, der er 65 år eller derover vokse med 27 pct. frem mod 2030.

- Og hvis man kigger på 70 plus, der er den primære kundebase for slutbrugere for os, vil væksten være lidt højere endnu, siger Søren Nielsen.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Sur aktiestemning efter stigning i renterne
17:03 Onsdagens obligationer: Tiårige danske rente nær højeste niveau siden november
17:03 Onsdagens aktier: Vestas, GN og Ørsted tyngede i rødt og rentefølsomt marked
15:59 Novos gigantopkøb godkendes af Catalents aktionærer
15:53 USA/åbning: Klar rød aktiestart i New York men flere individuelle lyspunkter
15:07 Valuta: Euro lettere svækket trods stigning i tysk inflation
14:51 Økonomer om højere tysk inflation: Komplicerer vejen mod lavere renter
14:14 USA/tendens: Rød start i vente på rentebekymring før inflationstal fredag
14:04 Tysk inflation tiltog som ventet i maj
13:16 Conocophillips køber Marathon Oil i handel til 155 mia. kr.
12:45 Novos vækstmarked tegner vildere og vildere: Fedmemarkedet ses passere 1000 mia. kr.
12:41 Europa/aktier: Energisektor styrer uden om brede fald drevet af stigende renter
12:07 Obligationer/middag: Højeste tiårige danske rente i godt en måned
11:48 Aktier/middag: Stigende renter presser aktier i uge med inflationsfokus
11:31 Freetrailer løfter forventningerne til hele året efter pæn vækst
11:20 Økonomer er enige: ECB sætter renten ned i næste uge - og renten vil få endnu et tryk i år
10:47 Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig - bliver faktisk positivt
10:26 Inflationen tiltog i de tunge tyske delstater - men holdt stand i ECB's hjemstat
09:33 Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig til 850 mio. kr. - det er dækket ind
09:30 Vestas etablerer en samlet organisation for teknologi, indkøb og produktion