Aktier/åbning: DSV trækker C25 uden store armbevægelser ned efter sænket kursmål

Udgivet den 27-03-2024  |  kl. 09:16  |  
DSV - Lager

Med DSV i bunden efter et sænket kursmål falder det danske aktiemarked let onsdag morgen, der bliver sidste handelsdag inden påskeferien og afslutningen på første kvartal.

Blandt sidepapirerne gavnes Lundbeck af en godkendelse i EU.

De amerikanske aktier faldt lidt i den sidste handelstime tirsdag og endte i lyserødt, men til gengæld er stemningen klart bedre i handlen med futures onsdag morgen, og det smitter også af på den europæiske åbning.

C25-indekset falder efter godt ti minutters handel med 0,2 pct. til 1950,33.

VESTAS I ORDREFOKUS FØR KVARTALSAFSLUTNING

Vindmølleproducenten Vestas kan frem mod afslutningen af første kvartal i påskedagene komme i fokus med ordrer, der ofte hober sig op mod slutningen af kvartalerne, fordi de skal nå at komme med i regnskabsbøgerne.

Allerede fra morgenstunden onsdag har Vestas kunnet melde om en bestilling fra Polen på 37 megawatt (MW).

Ordren er fra Energa Green Development, som er et datterselskab af Orlen Group.

Bestillingen omfatter 17 møller af typen V110-2.0 MW i en 2,2 megawatt optimeret version, som skal sættes op i Szybowice-projektet i Opolskie.

Vestas-aktien falder dog med 0,6 pct. til 195,28 kr. i onsdagens tidlige handel.

På den anden side af Atlanten har energiselskabet Ørsted og partneren Eversource taget den endelige investeringsbeslutning til havvindmølleprojektet Sunrise Wind, der får en kapacitet på lige over 920 MW.

Aktien stiger med 0,1 pct. til 375,20 kr. fra start onsdag.

DSV I BUNDEN EFTER SÆNKET KURSMÅL

Transport- og logistikkæmpen DSV har fået skåret en god bid af kursmålet hos det franske børshus BNP Paribas Exane.

Den franske finanskoncern sætter nu målet til 1080 kr. mod tidligere 1250 kr. og gentager samtidig anbefalingen "neutral".

DSV er sidst i C25 med sit fald på 1,6 pct. til 1110,50 kr.

Medicinalselskabet Lundbeck har fået godkendt skizofrenimidlet Abilify Maintena i en langtidsvirkende udgave hos EU.

Lundbecks B-aktie stiger med 1,4 pct. til 32,80 kr. onsdag morgen.

Trifork falder desuden med 1,2 pct. til 117 kr.

Tyske Berenberg har sænket sit kursmål for it-aktien til 170 kr. fra 190 kr. og gentaget den positive anbefaling "køb", viser data fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen