DSV efter forlydender om nedskaleret projekt: Joint venture med Neom forløber som planlagt

Udgivet den 08-04-2024  |  kl. 11:17  |  
DSV - Logistik

Etableringen af transportkoncernen DSV's joint venture i Saudi-Arabien med Neom forløber som planlagt, men midlertidige udsving i aktivitetsniveau og investeringer kan forekomme.

Det oplyser DSV til MarketWire, efter at Bloomberg News kunne berette, at de mellemlange ambitioner for opførelsen af ørkenbyen The Line er blevet nedskaleret.

- Etableringen af vores joint venture med NEOM forløber som planlagt. Som tidligere udmeldt vil omfanget af de aftalte aktiviteter og investeringer løbende blive justeret i forhold til udviklingen af projekterne i NEOM.

- Midlertidig reduktion af aktivitetsniveau og investeringer kan derfor forekomme. Vi vil uddybe dette yderligere, hvis udviklingen tilskriver det, skriver Christian Krogslund, som er kommunikationschef hos DSV, i en kommentar til MarketWire.

Ifølge Bloomberg News forlyder det, at myndighederne nu regner med færre end 300.000 beboere i fremtidsbyen i 2030, mens den saudiske regering ifølge Bloomberg tidligere havde håbet på 1,5 millioner beboere i byen på det tidspunkt.

Planerne har været en udbygning i etaper, og at The Line færdiggjort skulle strække sig 170 kilometer fra Neom-bjergene ud til Rødehavet. Men med den seneste tilbagetrækning venter myndighederne kun at have 2,4 kilometer af projektet færdiggjort i 2030, ifølge Bloombergs unanvgivne kilde.

Neom og DSV annoncerede i oktober 2023 sit partnerskab, som har til formål at levere logistikservices til Neom over de kommende år.

I henhold til aftalen skal det nye joint venture stå for forsyningskædestyring, udvikling af og investering i transport- og logistikaktiver og infrastruktur samt transport og distribution af varer og materialer i Neom.

Neom ejer 51 pct. og DSV 49 pct. af joint-venturet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo