Obligationer/middag: Renterne stiger efter foreløbig ro i Mellemøsten

Udgivet den 15-04-2024  |  kl. 11:30  |  

De danske obligationsrenter stiger mandag, hvor en mere rolig stemning hersker efter fredagens frygt for et iransk angreb mod Israel.

Missil- og droneangrebet blev gennemført natten til søndag. Stort set hele angrebet blev skudt ned, skriver flere medier.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger mandag ved middagstid 5 basispoint højere i 2,42 pct. efter et fald på 12 basispoint fredag.

Mandag er der flere nøgletal for markedet at tage bestik af.

I eurozonen steg industriproduktionen som ventet med 0,8 pct. i februar på månedsbasis, mens der på årsbasis var tale om en tilbagegang på 6,4 pct. For året var der ventet en tilbagegang på 5,5 pct.

Tilbage udestår nyt om det amerikanske detailsalg, tillidsindekset Empire Manufacturing, forretningslagrene og NAHB's boligindeks.

Hos Sydbank vurderer Mathias Dollerup Sproegel, at det amerikanske detailsalg er dagens vigtigste nøgletal.

Han peger på, at statistikken i en periode har vist lidt svage tendenser. Detailsalget udgør 40 pct. af det amerikanske privatforbrug, der til gengæld har været noget stærkere, end detailsalget har indikeret.

Det skyldes, at forbruget i servicesektoren har været stort.

Økonomerne venter ifølge Bloomberg News en fremgang på 0,4 pct. i marts på månedsbasis.

Imens ventes en markant bedring i Empire Manufacturing til minus 5,0 i april fra minus 20,9 måneden før.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken
12:21 Amerikansk aktiemani trækker tråde til Danmark: Shortede aktier går til vejrs
12:00 FLSmidth-aktien vendt rundt på opløftende meldinger om Mining-divisionen