Eurozonen/AL: Stemningsskift på vej - endelig økonomisk vækst er godt nyt

Udgivet den 30-04-2024  |  kl. 11:30  |  

Økonomien i eurozonen viste - efter tæt på halvandet års stilstand - fremgang i første kvartal. Selv om væksten langt fra er prangende, er det gode nyheder.

- Endelig! Økonomien i eurozonen står ikke længere stille. Selv om der ikke er tale om bragende vækst, er det bestemt gode nyheder. Efter knap halvandet år med tæt på nulvækst, er der nu fremgang at spore, skriver Anton Thorell Steinø, der er økonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

- Samtidig er inflationen på vej ned, beskæftigelsen går frem, og tilliden til den europæiske økonomi er steget i 2024. Der er et stemningsskift i gang i Europa, hvor økonomien ellers har været noget udfordret, fortsætter han.

Der var i første kvartal tale om en BNP-vækst på 0,3 pct. i eurozonen, hvor økonomer adspurgt af Bloomberg News havde regnet med en fremgang på 0,1 pct., efter at økonomien i fjerde kvartal af 2023 gik tilbage med 0,1 pct.

På årsbasis var fremgangen også større end ventet. Her voksede den europæiske økonomi med 0,4 pct. mod ventet 0,2 pct.

Det er egentlig før tid, at økonomien for alvor viser bedring, vurderer seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv.

- Vi havde ventet, at det først var på den anden side af sommerferien, at væksten vendte tilbage til Europa, men det er en kærkommen nyhed, at Europa allerede nu er i fremgang. Der er spirerende optimisme flere steder i Europa, skriver han.

Han vurderer, at de forestående rentesænkninger sammen med en genvunden købekraft i de europæiske husholdninger vil sparke yderligere gang i den økonomiske vækst - dog i et lavere niveau end vanligt.

- Men selv om Europa går mod lysere tider, vokser træerne ikke ind i himlen. Væksten vil være til den svage side i 2024, skriver han.

Dansk Erhverv venter, at eurozonens BNP vil vokse mellem 0,7-1,0 pct. i 2024.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Svenske Saab til tops i Europa efter forsvarsordre
17:06 Fredagens aktier: Aktiesalg sendte Torm baglæns mens Bavarian steg efter ny ansøgning
17:04 Fredagens obligationer: Inflationslettelse sendte renter lavere
16:19 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
15:49 Amerikansks aktivitetsindeks skuffer massivt med uventet fald
15:47 USA/åbning: Inflationstlettelse sender aktier op fra start - Gap stiger tocifret
15:03 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal: Holder døren åben for rentenedsættelser
14:51 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:47 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:42 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:39 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal
14:35 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:22 USA/tendens: Futures varsler rød åbning inden inflationstal kan ryste markedet
14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.
12:33 Europa/aktier: Svenske Saab i top efter forsvarsordre mens Flutter falder