Finansrådet ønsker konkurrencedygtige rammevilkår

Udgivet den 28-12-2000  |  kl. 10:59  |  

København--28. december--NetPosten--Gode konkurrencedygtige rammevilkår er Finansrådets nytårsønske til regering og Folketing, og desuden skal betalingskortloven liberaliseres og topskatten fjernes. Det siger Finansrådets formand, bankdirektør Peter Schütze i en nytårskommentar.

- Det indre marked og globaliseringen præger i stigende grad vilkårene såvel for pengeinstitutterne som for det øvrige erhvervsliv. Ikke mindst den stadig mere omfattende anvendelse af internettet demonstrerer med al tydelighed den udvikling. På den baggrund er konkurrencedygtige vilkår lovgivningsmæssigt og samfundsøkonomisk stadig mere afgørende.

For pengeinstitutterne er et vigtigt mål i 2001 at få liberaliseret den restriktive danske betalingskortlov, siger Peter Schütze videre.

- Reglerne forhindrer i dag, at dankortet udvikles til et moderne chipkort. Det vil være til gavn både for pengeinstitutterne, detailhandelen og forbrugerne at få gennemført en ændring af loven, der gør det muligt på forretningsmæssig basis at udvikle det danske kortmarked. Ellers kan vi ikke følge med i den internationale udvikling på området.

Desværre kom det til at præge den sidste del af 2000, at regeringen og et flertal i Folketinget gennemførte øget skat på aktieinvesteringer i pensionsordninger og en ny skat på pengeinstitutternes hensættelser. Samtidig blev finanspolitikken lempet og de offentlige udgifter forøget.

- Det er forkerte signaler. Ikke mindst på baggrund af det beklagelige danske nej til deltagelse i den fælles mønt er der behov for en økonomisk politik, der gør det attraktivt at investere og drive virksomhed i Danmark, siger Schütze.

Finansrådet mener, at en af de vigtigste samfundsøkonomiske målsætninger i det kommende år må være at begynde at nedbringe skattetrykket. Især den høje marginalskat skal nedsættes for at stimulere initiativ og virkelyst og dermed øge produktivitet og vækst i dansk økonomi. Finansrådets anbefaling er at fjerne topskatten. Det vil på grund af de dynamiske effekter stort set være selvfinansierende. Og det vil nedbringe marginalskatten markant, fastslår Finanrådets formand i sin nytårstale.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag
06:49 Asien: Tokyo trækker fra med Sony i front
06:46 Ambu får løftet både anbefaling og kursmål hos Jefferies efter regnskab