ØK kommenterer devaluering i Venezuela

Udgivet den 11-01-2010  |  kl. 09:49  |  

I en TV-tale fredag nat annoncerede præsident Hugo Chavez, at Venezuela har besluttet at devaluere sin valuta og introducere et tostrenget valutasystem. Detaljerne i forbindelse med implementeringen af beslutningen vil blive offentliggjort mandag venezuelansk tid.

ØK oplyser i denne forbindelse, at selskabet ventes at offentliggøre en mere detaljeret vurdering af den regnskabsmæssige effekt af devalueringen for 2009, så snart det officielle dekret for devalueringen gør det muligt.

Som en af Venezuelas prioriterede industrier forventer ØK dog fortsat, at EAC Foods vil modtage USD til præference kurs til den løbende import af varer til driften og til sine ekspansionsprogrammer.

Det forventes, at den officielle kurs på bolivar (VEF) i forhold til USD, som siden marts 2005 har været fastholdt på 2,15, vil blive fastsat til 2,6 VEF til import af fødevarer, lægemidler og andre essentielle varer.

For så vidt angåralle øvrige varer vil kursen blive fastsat til 4,3 VEF. En tredje kurs, somhidtil har været kendt som den parallelle kurs, er nu officielt anerkendt ogvilfremover blive kontrolleret gennem den venezuelanske centralbank med henblik påat undgå unødig spekulation.

Annonceringen indeholdt ingen udmelding for så vidt angår behandlingen af udlandsgæld, dividender og royalties. ØK afventer derfor det officielle dekret for devalueringen, før en nærmere vurdering af den regnskabsmæssige effekt for 2009 og 2010 kan foretages.

Regnskabsmæssige justeringer i forlængelse af, at Venezuela nu betragtes som en hyperinflationsøkonomi

Uafhængig af devalueringen, men grundet de seneste års tiltagende inflation i Venezuela betragtes landet nu i regnskabsmæssig sammenhæng som en hyperinflationsøkonomi pr. 31. december 2009.

I henhold til IFRS (InternationalFinancial Reporting Standards) vil det indebære, at der skal rapporteres i henhold til IAS 29, "Reporting in hyperinflationary economies", for 2009 og fremover. Rapporteringskravet påvirker den regnskabsmæssige præsentation, men har ingen indflydelse på den underliggende forretning eller pengestrømme.

Grundlæggende kræver IAS 29, at den finansielle rapportering for EAC Foods skal justeres, så den afspejler den aktuelle købekraft ultimo rapporteringsperioden,samt at alle ikke-monetære aktiver som anlægsaktiver og varelagre mv. skal værdiansættes til den aktuelle købekraft pr. 31. december 2009 på basis af et generelt prisindeks fra den dato aktiverne er anskaffet. Resultatopgørelsen for2009 vil derfor blive justeret så den afspejler ændringerne i det generelle prisindeks fra transaktionsdatoen til rapporteringsdatoen 31. december 2009. 

Forventningerne til 2009 vil blive revurderet på basis af den information om devalueringen, som forventes fra den venezuelanske regering i løbet af de kommende dage, som sammen med reguleringen for hyperinflation vil blive meddelt markedet, så snart ØK har opnået tilstrækkelig overblik over konsekvenserne.

Forventningerne til 2010 vil som vanligt blive adresseret i forbindelse med afårsrapporten for 2009, der offentliggøres den 25. februar 2010.

Udgivet af: NPinvestordk