Aarhus Olie 12 mdr: Efter skat 144 mio kr (166 mio kr)

Udgivet den 05-03-2003  |  kl. 16:23  |  

Aarhus Olie-koncernen opnåede et tilfredsstillende resultat efter skat for 2002 på 144 mio. kr. mod 166 mio. kr. i 2001. Resultatet ligger inden for de forventninger, der var stillet for året, som i henhold til 3. kvartalsrapporten af 25. november 2002 ville ligge mellem 140 og 160 mio. kr.

Koncernens nettoomsætning for 2002 svarer stort set til omsætningen i 2001 og dækker over, at en lavere tonnagemæssig afsætning for koncernen som helhed blev kompenseret af et højere råvareprisniveau.

Værditilvæksten faldt med 25 mio. kr. i 2002. Faldet skyldes primært den generelt lavere ton-nagemæssige afsætning til bulksegmentet.

Nettomargin, som er værditilvæksten fratrukket de direkte produktionsomkostninger, blev 42 mio. kr. lavere end i 2001. (Der findes ingen sammenligningstal forud for 2001).

De samlede faste omkostninger for koncernen er i 2002 faldet med 38 mio. kr. i forhold til sidste år.

Primær drift for koncernen faldt fra 282 mio. kr. i 2001 til 231 mio. kr. i 2002. Ved sammenligningen skal man være opmærksom på, at der i resultatet for 2001 indgår ikke-tilbagevendende indtægter på i alt 48 mio. kr. fra bl.a. salg af fast ejendom i Danmark.

For 2003 forventes der en fortsat positiv udvikling med et primært driftsresultat på 230-250 mio. kr. og et resultat før skat på 200-220 mio. kr. Efter skat forventes et resultat på 130-150 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:40 Aktier/middag: Bavarian til vejrs efter smitteadvarsel i USA
11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april