Aktier/åbning: Rockwool dratter til bunds efter sænket anbefaling i mismodigt C25

Udgivet den 07-12-2023  |  kl. 09:10  |  
SAS (Fly)

Rockwool presses helt i bund af det danske C25-indeks torsdag, efter at den amerikanske investeringsbank JPMorgan har sænket sin anbefaling af aktien til negativt territorium.

I den øvre ende af indekset glimter Pandora efter et pænt løft af kursmålet hos franske BNP Paribas.

Samlet bakker eliteindekset 0,4 pct. til 1738,41 i den indledende handel. Dermed kan det betyde en ende på den positive stime på seks børsdage i træk.

Torsdag kan nyt om det amerikanske jobmarked i form af tallet for sidste uges nytilmeldte ledige dog påvirke retningen. Det er ventet, at der sidste uge var 220.000 nyledige mod 218.000 ugen forinden.

Dermed er banen kridtet op til den officielle rapport om det amerikanske arbejdsmarked uden for landbruget, der offentliggøres fredag eftermiddag. Her ventes en jobskabelse på 185.000 fra 150.000 måneden før.

ROCKWOOL FÅR SÆNKET ANBEFALING

Den amerikanske investeringsbank JPMorgan har regnet på flere af de danske eliteaktier.

Det får Rockwool at føle, da isoleringsaktien har fået sænket anbefalingen til "undervægt" fra "neutral", mens kursmålet sables til 1720 kr. fra 1960 kr.

Aktien falder mest i C25 med 3,8 pct. til 1872 kr.

DSV har imens fået hævet kursmålet til 1580 kr. fra 1340 kr. hos JPMorgan, der gentager den positive anbefaling "overvægt".

Aktien stiger 0,6 pct. til 1000 kr.

Omvendt er kursmålet for Mærsk sænket til 13.500 kr. fra 13.800 kr. Også her gentages anbefalingen "overvægt".

B-aktien i Mærsk dykker 1,4 pct. til 10.330 kr.

Endvidere er der betydelig modgang hos Mærsks asiatiske branchefæller torsdag. Her falder alle som en af de store rederiselskaber, og hårdest går det ud over japanske Kawasaki Kisen Kaisha med et fald på 4,5 pct.

Vestas' kursmål er løftet til 220 kr. fra 200 kr. hos Deutsche Bank, der holder fast i sin købsanbefaling.

Vindmølleaktien bakker ikke desto mindre 1,1 pct. til 189,54 kr.

Pandora får løftet sit kursmål til 1140 kr. fra 910 kr. hos BNP Paribas Exane, mens den positive anbefaling "outperform" bliver gentaget.

Det er dermed det højeste kursmål blandt alle de analytikere, der følger aktien i Bloombergs opgørelse.

Det løftede kursmål indikerer et potentiale på knap 25 pct. i forhold til onsdagens lukkekurs.

Aktien stiger 0,5 pct. til 920,60 kr.

KØBENHAVNSK NEDERLAG I POKALEN

Parkens FC København led onsdag et nederlag på 0-2 til Silkeborg IF, der nu nærmer sig semifinalen i den danske pokalcup.

Aktien i Parken bakker 1,4 pct. til 145 kr., mens Silkeborg IF handles uændret i 22 kr.

Der kommer torsdag trafiktal for november fra SAS. I oktober kunne luftfartsselskabet notere en vækst i passagertrafikken på 17 pct.

SAS-aktien falder 5,1 pct. til 0,017 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk