Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt

Udgivet den 24-04-2024  |  kl. 11:35  |  
Maersk

Et skuffende regnskab fra DSV og Novo Nordisk i minus er med til at trække de danske aktier i minus samlet set.

Oveni er regnskabssæsonen ved for alvor at få fat i Europa, hvilket blandt andet trækker det danske C25-bank-trekløver i minus - samt hele banksektoren i Europa.

- DSV trækker os lidt i minus - og Novo falder også i dag. Kombinationen af de to vægter godt og trækker C25 ned, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

C25-indekset falder midt på onsdagen med 0,6 pct. til 1912,00.

DSV HALTER LIDT PÅ DRIFTEN TRODS STÆRK TOPLINJE

DSV kunne i årets første kvartal ikke følge med konsensus i markedet, når det kommer til driften, hvor omsætningen ellers endte højere end ventet på 38,3 mia. kr. mod analytikernes bud på 37,4 mia. kr.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) frasorteret særlige poster skuffede nemlig ved at vise 3641 mio. kr. mod konsensus om 3757 mio. kr. Estimaterne er indsamlet af DSV selv.

For hele året fastholdes forventningerne, og DSV har også planmæssigt indledt et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr.

- Det trækker ned, at indtjeningen per fragtet enhed er lavere end ventet på både på sø- og luftfragt. Det er også en af grundene til, at driftsresultatet er lavere end ventet. Men det er også fordi, at afskrivningerne er højere end ventet, siger Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til MarketWire.

DSV-aktien falder 4,1 pct. til 1033 kr.

Novo Nordisk er ligeledes i fald med et minus på 0,4 pct. til 888 kr.

GN OG ZEALAND I TOP

Modsat går det for Zealand Pharma og GN.

Førstnævnte stiger med 1,9 pct. til 622,50 kr., efter at Nordea har løftet sit kursmål for aktien gevaldigt til 764 kr. fra 570 kr.

Anbefalingen er fortsat "køb".

Det er større forventninger til væksten på markedet for fedmemidler der får Nordea til at skrue gevaldigt op for potentialet i aktien i det danske biotekselskab.

GN stiger 1,6 pct. til 187 kr., og holder plusset dagen ud, er aktien gået frem fire dage i træk.

- GN er nok ved at komme tilbage til lidt mere normale tilstande, hvor tiltroen til aktien er ved at komme igen. Set ud fra multiplerne, er den ikke dyr endnu. Så det kan momentum kan måske vare ved, siger Mads Zink.

MINUS TIL BANKERNE

Regnskabsskuffelser fra de to svenske svenske storbanker Handelsbanken og SEB sender banksektoren ned i Europa - og også herhjemme.

I begge regnskaber er det posten for nettorenter, der skuffede i forhold til analytikernes forventninger.

- Banksektoren er den dårligst præsterende i Europa i dag grundet de svenske banker. Ringkjøbing Landbobank falder også, efter et regnskab der lå til den svage side, hvilket vi ikke er vant til, siger Danske Banks chefhandler.

Danske Bank, Jyske Bank og Nordea ligger med i bunden af eliteindekset - alle med fald på 1,6 pct. Investorerne går mere til stålet i Ringkjøbing Landbobank, der falder 4,5 pct. til 1196 kr.

Generalforsamlingerne kører desuden også stadig efter årsregnskabssæsonen, og det betyder, at der bliver godkendt udbytter i en stribe selskaber.

Onsdag fragår retten til udbetalinger hos Topdanmark, Parken og Tivoli, hvilket kan være med til at lægge lidt teknisk pres på de tre aktier.

Fra analysefronten er der nyt til Novonesis, som har fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "hold" hos norske DNB.

Kursmålet er uændret 440 kr. for aktien, der stiger 1,2 pct. til 393 kr.

Mærsk har desuden fået sænket sit kursmål hos amerikanske Jefferies til 12.500 kr. fra 16.500 kr. Anbefalingen er dog fortsat "køb", viser data fra Bloomberg News.

Danske Bank har også været i gang med regnearket og har opjusteret kursmålet med 1000 kr. til 13.500 kr. og fastholder anbefalingen "køb".

Banken udelukker ikke, at transportgiganten vil komme med en egentlig opjustering senere på året drevet af fortsat høje rater. Danske Bank ændrer sin forventning til EBITDA for hele året til 6,4 mia. dollar. Tidligere var bankens forventning 3,9 mia. dollar.

B-aktien ligger 1,4 pct. højere onsdag middag i 9936 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

06:38 Rederierne i Asien ligger blandet med fremgang i Japan og fald i Kina
06:34 Gap lukker hullet og ryger i vejret efter opjustering
06:32 Valuta: Inflationsdata får stor indflydelse på resultatet af volatil uge
06:32 Asien: Stigninger overalt mens amerikanske inflationsdata afventes
06:32 USA/lukning: Aktier faldt torsdag - store hug til Salesforce
06:30 Kalender med link - fredag den 31. maj
17:54 Europa/lukning: Volkswagen holdt Tyskland tilbage på ellers grøn aktiedag
17:04 Torsdagens aktier: Ørsted-comeback og løftede anbefalinger trak C25 frem
17:02 Amerikanske råolielagre dykkede mere end ventet i sidste uge
17:00 Torsdagens obligationer: Rolige renter før vigtige inflationsopgørelser fredag
16:33 Novo supersællert kan vinde endnu større udbredelse oven på studie i nyreskadede, mener storbank
16:01 USA: Antallet af igangværende bolighandler faldt tungt i april
15:42 USA/åbning: Foot Locker til vejrs og Salesforce til bunds i let negativ start
14:31 USA: BNP-væksten som ventet i første kvartal - forbrug og inflation lidt under det ventede
14:27 Goldman spår aktiefesten ebber ud på grund af høje markedsrenter
14:25 USA/tendens: Detailselskaber sendes i top og bund af negativt marked før starten
13:58 ALK har søgt om godkendelse af tablet mod træpollenallergi i børn og unge
13:44 Bavarian får 45 mio. kr. i støtte til forsøg med mpox-vaccine til afrikanske børn
13:36 Valuta: Yen vender rundt efter klare svækkelser mod centralbanks smertetærskel
12:41 Novos Ozempic er treer på listen over verdens største sællerter sidste år