Amerikansk forbrugertillid i fokus

Udgivet den 25-03-2008  |  kl. 09:28  |  

Fra USA kommer der i eftermiddag tal for forbrugertilliden for marts fra Conference Board.

- Både Michigan og Conference Board forbrugertilliden faldt meget kraftigt fra januar til februar, mens Michigan forbrugertilliden for marts, som allerede er offentliggjort, var uændret i forhold til februar. Konsensus venter, at også dagens tal kommer ud uændret på 75, men der er bestemt risiko for et fald. I givet fald vil det være endnu et faretruende varsel om recession i USA. Husholdningerne er hårdt ramt af nedturen, som har sit udspring på boligmarkedet, skriver Nordea.

Udgivet af: NPinvestordk