Apple generalforsamling i fokus i dag
Apple holder i dag generalforsamling. Og her vil aktionærerne få mulighed for at spørge til topchef Steve Jobs helbred.
Han er i øjeblikket på sygeorlov, og det ventes ikke, at han deltager i dag, skriver nyhedsbureauet AP.
Hvad han præcis fejler vides ikke, men han har tidligere fået en levertransplantation og har desuden haft kræft.
Apple aktien, der ellers i flere år har været bomstærk, er faldet noget tilbage den sidste uge. Blandt andet på spekulationer om Steve Jobs. Aktien stiger dog 1 pct. i dagens USA formarked.