Auriga-konkurrent ser favorabelt plantebeskyttelsesmarked

Udgivet den 31-07-2013  |  kl. 07:47  |  

Tyske Bayer, der konkurrer med Auriga inden for plantebeskyttelse, ser fortsat et "favorabelt" marked inden for sin Cropscience-division.

Det fremgår af selskabets regnskab onsdag.

I andet kvartal omsatte Bayer-divisionen for 2,39 mia. euro, hvad der svarer til en vækst på 5,1 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Driftsoverskuddet, EBITDA, endte på 607 mio. euro mod 501 mio. euro.

Bayer noterede sig en særlig god vækst i Latinamerika, Afrika og Mellemøsten, ligesom at Oceanien og Europa også bidrog positivt i andet kvartal.

- Vores forretning fortsatte med et blive understøttet af et vedvarende højt prisniveau på landsbrugsafgrøder, siger bestyrelsesformand Dr. Marijn Dekkers i regnskabet.

I Nordamerika blev væksten dog negativt påvirket af en sen start på sæsonen og færre dyrkningsarealer.

Inden for de forskellige plantebeskyttelsesmidler var det specielt salget af såkaldte fungicider, svampedræbende midler, der klarede sig godt med en omsætningsvækst på 20,7 pct.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder