B&O skuffer på toplinjen i tredje kvartal - pres på det europæiske marked

Udgivet den 10-04-2024  |  kl. 08:49  |  

Bang & Olufsen har - som det blev varslet i de foreløbige tal - været udfordret på salget i tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2023/24.

Det var navnlig de europæiske og amerikanske markeder, der trak ned.

I EMEA-regionen, der dækker over Europa, Mellemøsten og Afrika, faldt det sammenlignelige salg med 13 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år.

På det amerikanske marked dykkede det sammenlignelige salg 7 pct.

Tilgengæld var der bedring at spore på det kinesiske marked, hvor salget steg 36 pct. Her var der dog også tale om meget lave sammenligningstal på grund af coronanedlukningerne sidste år, skriver B&O i regnskabet.

Alt i alt blev det til en omsætning i tredje kvartal på 614 mio. kr., hvilket var 3,4 pct. lavere end samme kvartal sidste år.

Dog hæfter B&O sig ved, at implementeringen af den nye strategi fortsætter og har været med til at sikre rekordhøje marginer.

- Tredje kvartal var præget af vores fortsatte bestræbelser på at implementere vores Luxury Timeless Technology-strategi. Gennem vores fokus på brandede kanaler har vi forbedret vores bruttomargin til et rekordhøjt niveau, hvilket gør os mere modstandsdygtige som virksomhed. Men de makroøkonomiske forhold i Europa og Kina havde en negativ indvirkning på omsætningen, skriver selskabet fra Struer.

Bruttomarginen steg i tredje kvartal til 53,2 pct. mod 46,6 pct. året forinden.

På bundlinjen blev det til et spinkelt overskud på 3 mio. kr. Det skal dog sammenlignes med et underskud i samme kvartal året forinden på 55 mio. kr.

B&O holder fast i de forventninger, som blev nedjusteret 7. marts. Der ventes fortsat en negativ omsætningsvækst på 5-8 pct., en EBIT-margin før særlige poster på 0-2 pct. og frie pengestrømme på minus 50 til plus 10 mio. kr.

Tabel for Bang & Olufsens regnskab for tredje kvartal 2023/24:

Mio. kr. Q3 2023/24 Foreløbige tal 17/3 Q3 2022/23 FY 2022/23
Nettoomsætning 614 614 635 2752
Omsætningsvækst i lokale valutaer (pct.) -3 - -20 -8
Bruttomargin (pct.) 53,2 53,2 43,6 44,2
EBITDA 69 - 0 98
EBIT f.s.p. 11 11 -43 -105
EBIT 8 - -58 -124
EBIT-margin f.s.p. (pct.) 1,8 1,8 -6,8 -3,8
EBIT-margin (pct.) 1,3 - -9,1 -4,5
Resultat før skat 6 - -55 -152
Nettoresultat 3 - -55 -141

Bang & Olufsens forventninger til 2023/24:

Mio. kr. Ved Q3 2023/24 Justering 7/3 Ved Q2 2023/24
Omsætningsvækst (pct.) -8 til -5 -8 til -5 0 til 9
EBIT-margin f.s.p. (pct.) 0 til 2 0 til 2 0 til 6
Frie pengestrømme -50 til +10 -50 til +10 -50 til +100

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder