Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året

Udgivet den 26-04-2024  |  kl. 12:26  |  
Arkiv: Foto

Det har været en udfordrende start på 2024 for handelsplatformen Boozt, hvor timingen af påsken, lave lagerbeholdninger af udsalgsvarer og en skrantende forbrugertillid gjorde navnlig januar til en ekstra grå måned.

Der er dog tegn på bedring. Efter et usædvanligt vådt og koldt forår ser varmen ud til snart at ramme de europæiske markeder, og det kan sætte gang i garderobeudskiftningen. Samtidig ser de grå skyer over verdensøkonomien ud til at lette, og derfor forventer topchef Hermann Haraldsson at der kommer mere gang i salget til årets resterende måneder.

- Kombinationen af, at det bliver varmere, og de grå skyer letter lidt, betyder at folk kommer til at handle lidt igen, siger han til MarketWire.

Han regner dog ikke med, at forbrugernes optimisme kommer tilbage med det samme.

- Men når det er sagt, så skal man heller ikke være jubeloptimist. Jeg er sikker på, at folk gerne vil se renten på deres boliglån falde lidt, så derfor er det ikke sådan, at nu slipper vi bare det hele og går amok, lyder det videre.

Trods de udfordrende omstændigheder i årets første tre måneder, formåede Boozt at løfte toplinjen med 6 pct. til 1614 mio. svenske kr.

På bundlinjen blev det til et overskud på 2 mio. svenske kr. mod et underskud på 5 mio. svenske kr. i samme kvartal sidste år.

Selvom der er tegn på bedre tider forude, fastholder Boozt forventningerne til hele året. Der er dog også tale om et bredt spænd, hvor selskabet venter en omsætningsvækst på mellem 5 og 15 pct. i 2024.

- Midtpunktet er 10 pct., og det er baseret på, at situationen er, som den er nu. Men hvis der bliver mere optimisme, så kan vi lande på 15 pct., men hvis renten stiger, og der kommer mere arbejdsløshed så risikerer vi, at det bliver 5 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder