cBrain opjusterer sine forventninger til omsætningsvækst

Udgivet den 09-06-2020  |  kl. 12:21  |  


 

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 11/2020

 

cBrain opjusterer sine forventninger til omsætningsvækst


København, 9. juni 2020



Resultaterne for maj måned viser, at både ordreindgang og produktion, i form af projektleverancer og services, ligger højere end det, som selskabet forventede ved årets start. På den baggrund opjusterer cBrain sine forventninger til omsætningsvækst.

cBrain har hidtil udmeldt, at selskabet forventede en omsætningsvækst på 12-15% i regnskabsåret 2020. Dette ændres nu til en forventning om en omsætningsvækst på 14-16% i regnskabsåret 2020.

Grundet COVID-19 krisen har cBrains medarbejdere siden medio marts arbejdet hjemmefra. Men både projektleverancer og support af kunder er gennemført som planlagt, blot virtuelt, samtidig med at cBrain i flere tilfælde kan notere en øget effektivitet.

Parallelt hermed noterer cBrain en øget ordreindgang i både Danmark og internationalt, hvor cBrain i maj har annonceret 2 store nye ordrer i Tyskland.

Hidtil har den offentlige sektor især efterspurgt digitalisering med henblik på at forbedre produktivitet, kvalitet og borgerservices. Men som følge af COVID-19 krisen ser cBrain nu, hvordan digitalisering i stadig højere grad også bliver set som en vigtig infrastruktur, der kan sikre myndighedernes robusthed. Samtidig ser cBrain også, at krisen øger fokus på hurtige leverancer, hvilket giver cBrain en konkurrencefordel.

De fleste offentlige myndigheder baserer sig i dag på skræddersyede IT-løsninger, som udvikles og vedligeholdes til brug for den enkelte myndighed, og som leveres baseret på store og langvarige projektentrepriser. I modsætning hertil leverer cBrain løsninger baseret på standardsoftware, hvorfor det er muligt at levere væsentligt hurtigere, samtidig med at både omkostninger og projektrisici reduceres markant.

cBrain vurderer derfor, at selskabets øgede ordreindgang kan tilskrives en generelt øget efterspørgsel efter digitalisering i den offentlige sektor, samtidig med at selskabets evne til at levere hurtigt giver en konkurrencefordel.

cBrain fastholder de tidligere udmeldte forventninger til indtjening før skat (EBT) på 7-10%.


Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

Vedhæftet fil

Fondsbørsmeddelelser nr 2020-11 (opjustering)

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder