Chemometec udnævner driftschef til ny topchef med øjeblikkelige virkning

Udgivet den 13-03-2024  |  kl. 09:15  |  
Arkiv: Foto

Bestyrelsen i Chemometec har besluttet at udnævne selskabets nuværende driftschef, Martin Helbo Behrens, som ny administrerende direktør med tiltrædelse per dags dato.

Det skriver Chemometec onsdag morgen.

- Beslutningen sker på baggrund af, at bestyrelsen har vurderet, at Chemometec i den nuværende fase i virksomhedens udvikling har behov for en anden sammensætning af kompetencer i direktionen, skriver selskabet, der fortsætter:

- Derfor har bestyrelsen indgået aftale med selskabets nuværende administrerende direktør Rasmus Kofoed om, at han fratræder sin stilling per dags dato, oplyser selskabet i en børsmeddelelse.

Martin Helbo Behrens, der er 31 år, har i en årrække været ansat i Chemometec.

Han blev oprindeligt ansat som en del af Group Finance, men rejste i 2021 til USA for at tiltræde en stilling som først driftschef og siden finansdirektør for Chemometecs amerikanske datterselskab, fremhæver Chemometec.

- I disse roller har han haft stor andel i Chemometecs betydelige vækst og kommercielle succes på det nordamerikanske marked over de seneste år, skriver selskabet.

Sidste år venter han tilbage til Chemometecs hovedkontor i Allerød som vicedriftsdirektør og tiltrådte den 1. februar 2024 stillingen som driftsdirektør (COO).

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯