Copenhagen Capital A/S - Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Udgivet den 07-04-2020  |  kl. 12:44  |  

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Copenhagen Capital A/S (CVR-nr.: 30731735) onsdag den 29. april 2020 kl. 14.00. Generalforsamlingen afholdes på selskabets adresse Tingskiftevej 5, 2900 Hellerup.

På baggrund af COVID-19 og udmeldingerne fra myndighederne om forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer, opfordres aktionærerne til ikke at møde op på generalforsamlingen, men benytte sig af muligheden for at afgive brevstemme eller fuldmagt. Generalforsamlingen kan følges via en telekonference dog uden mulighed for at stemme og stille spørgsmål.  

Dagsorden:

Udpegning af dirigent, jf. vedtægternes § 4.4Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsårForelæggelse af årsrapporten for 2019 med ledelsesberetning og godkendelse af årsrapportenBeslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapportVederlagspolitik, Overordnede retningslinjer for incitamentspolitik, Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, som vedlagt i bilagVedtægtsændringer, som vedlagt i bilagValg af medlemmer til bestyrelsen, som omtalt i bilagValg af revisorEventuelt

Vedtagelseskrav
Godkendelse af forslag under punkterne 1, 3, 4, 5, 7 og 8 kan vedtages med simpelt flertal. Godkendelse af forslag under punkt 6 kræver 2/3 af såvel de stemmer, som er afgivet, som af den del af stamaktiekapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Etablering af den nye præferenceaktieklasse under punkt 6 skal endvidere tiltrædes af 2/3 af den del af den eksisterende præferenceaktiekapital, som deltager i generalforsamlingen.

Ad pkt. 3.
Det foreslås at godkende årsrapporten.

Ad pkt. 4.
Det foreslås, at der disponeres som angivet i den offentliggjorte årsrapport for 2019. 

Ad pkt. 5.
Det foreslås at vedtage den fremlagte vederlagspolitik, de fremlagte overordnede retningslinjer for incitamentspolitik samt de fremlagte måltal for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen.

Ad pkt. 6.
Bestyrelsen fremsætter forslag om vedtægtsændringer i henhold til vedlagte bilag. Vedtægtsændringerne omfatter blandt andet nye bemyndigelser til forhøjelse af selskabets aktiekapital med nominelt DKK 200.000.000 ved udstedelse af aktier i en ny præferenceaktieklasse (fordelt på bemyndigelser til udstedelse af nom. DKK 50.000.000 med fortegningsret og DKK 150.000.000 uden fortegningsret for eksisterende aktionærer), omdannelse af stamaktier til navneaktier, samt præciseringer og generelle opdateringer m.v.

Ad pkt. 7.
I overensstemmelse med selskabets vedtægter er Henrik Oehlenschlæger, Lars Kallestrup, Hans August Lund samt Egil Rindorf på valg. Om bestyrelsesmedlemmers øvrige ledelseshverv m.v. henvises til årsrapporten for 2019.

Af arbejdsrelaterede årsager ønsker Hans August Lund og Lars Kallestrup ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår nyvalg af direktør Paul Wissa Hvelplund og Peter Elling Helmersen. Præsentation af kandidater til bestyrelsen fremgår af bilag.

Ad pkt. 8.
Bestyrelsen foreslår valg af revisor i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget udgøres af den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget er ikke påvirket af tredjeparter og er ikke underlagt nogen aftale med en tredjemand, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller det valgte revisionsfirma.

Ad pkt. 9.
Der er ikke modtaget forslag til behandling.

***

Indkaldelsen, oplysning om det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsorden, de fuldstændige forslag, selskabets vedtægter samt de formularer, der kan anvendes ved tilmelding, stemmeafgivelse ved fuldmagt og stemmeafgivelse per brev, vil blive fremlagt på selskabets hjemmeside www.copenhagencapital.dk til eftersyn for aktionærerne senest 3 uger før generalforsamlingen og tilstilles samtidig enhver kapitalejer, som har fremsat anmodning herom.

I henhold til vedtægternes punkt 4.11 fastlægges en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens kapitalandele i forhold til de kapitalandele, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som er onsdag, den 22. april 2020 kl. 23.59, 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Adgang til selskabets generalforsamling har alle aktionærer og medlemmer af pressen, der mindst 3 dage forud for generalforsamlingen har meddelt selskabet deres deltagelse ved anmodning af adgangskort. Der må ikke foretages bånd- eller filmoptagelser på generalforsamlingen. Adgangskort kan bestilles elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside eller ved at kontakte selskabet med angivelse af VP-kontonummer. Sidste frist for bestilling af adgangskort er fredag, den 24. april 2020 kl. 23.59.

Aktionærer, der er forhindret i at deltage på generalforsamlingen, kan give møde ved fuldmægtig. Aktionærer kan endvidere afgive deres stemme forud for generalforsamlingens afholdelse ved at afgive brevstemme. Afgivelse af fuldmagt eller stemme per brev kan ske elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.copenhagencapital.dk - eller ved at downloade fuldmagts-/brevstemmeblanket fra selskabets hjemmeside og indsende denne til selskabet. Sidste frist for afgivelse af fuldmagt elektronisk er fredag, den 24. april 2020 kl. 23.59 og sidste frist for afgivelse af brevstemme er mandag, den 27. april 2020 kl. 23.59. 

Aktionærer, der ønsker at følge generalforsamlingen via telekonference, kan få adgang ved skriftlig henvendelse til lf@copenhagencapital.dk mindst 3 dage forud for generalforsamlingen. Forbuddet mod båndoptagelser omfatter også telekonferencen.

Selskabets nominelle kapital udgør kr. 96.000.000 og består af nominelt kr. 46.000.000 aktier og nominelt kr. 50.000.000 præferenceaktier. Aktiekapitalen er fordelt i aktier à kr. 1. På generalforsamlingen giver hver stamaktiebeløb på kr. 1 én stemme. Selskabet har udpeget Spar Nord Bank A/S som kontoførende institut. Aktionærerne kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder.

Aktionærer kan stille spørgsmål til selskabets ledelse vedrørende dagsordenen eller de ovenfor nævnte dokumenter. Spørgsmål skal sendes til Copenhagen Capital A/S enten per almindelig post på adressen, Copenhagen Capital A/S, Tingskiftevej 5, 2900 Hellerup eller per e-mail til lf@copenhagencapital.dk.

Yderligere information kan opnås ved at kontakte selskabet via telefon 70 27 10 60 eller lf@copenhagencapital.dk.

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S

Administrerende direktør Lars Falster
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: lf@copenhagencapital.dk



Vedhæftet fil

20200407 Selskabsmeddelelse - Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Copenhagen Capital AS

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder