Danske Bank ser blandet regnskab fra Topdanmark

Udgivet den 04-07-2023  |  kl. 09:43  |  
Arkiv: Foto

Topdanmark får sænket sit kursmål til 350 kr. fra 400 kr. af Danske Bank, der forventer et blandet regnskab for andet kvartal påvirket af lav præmievækst og fortsatte tab af markedsandele på privatforsikringer.

Det skriver Danske Bank i et analysenotat forud for regnskabet, der præsenteres den 14. juli.

De underliggende udgifter til skader ses forværret med 160 basispoint i forhold til andet kvartal sidste år på grund af en stigning i antallet af mindre skader, hvilket blandt andet skyldes tørken.

Det forsikringstekniske resultat ventes ifølge Danske Bank at nå 492 mio. kr. med en combined ratio, der er udtryk for, hvor stor en andel omkostninger og erstatninger udgør af bruttopræmieindtægterne, på 80,5 pct.

Danske Bank venter, at opkøbet af Oona Health vil blive godkendt i løbet af andet halvår i år. I marts annoncerede Topdanmark opkøbet af det danske sundhedsforsikringsselskab Oona Health for 2,25 mia. kr.

Samtidig fastholder finanshuset anbefalingen "hold".

Topdanmark-aktien ligger tirsdag formiddag med et plus på 0,7 pct. i 335,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder