dilf: Industribarometer (PMI), august: 57,8 (46,0)

Udgivet den 03-09-2001  |  kl. 11:02  |  

De danske indkøbschefers barometer over aktiviteten i industrien (PMI) viser en markant stigning i august måned, således at værdien nu igen er over 50, meddeler Dansk Indkøbs- og Logistikforum (dilf) mandag. Der er dermed atter stigende aktivitet i industrisektoren efter faldet i juli, som var det første fald i aktiviteten i industrisektoren efter atten måneder i træk med stigende aktivitet.

Industribarometeret steg i august med 11,8 pp. til 57,8 pct. fra 46,0 pct. i juli. Værdien i august er resultatet af fremgang i fire af de fem indeks, som indgår i hovedindekset (DIKI): indeks for produktion/output, indeks for nye ordrer, indeks for lager af indkøbte produkter og indeks for beskæftigelsen. Kun indeks for leverandørers leveringstid (inverteret) viste tilbagegang.

Industribarometret er ikke sæsonkorrigeret. Værdien af DIKI for august måned er sædvanligvis en hel del større end værdien for juli, hvorfor en sæsonkorrigeret værdi ville have vist en væsentligt mindre procentvis fremgang i indekset. Et kvalificeret skøn ville være en sæsonkorrigeret værdi af DIKI
svarende til samme niveau som en sæsonkorrigeret værdi for juni.

Indeks for produktion/output steg i august med 21,2 p.p. til en værdi på 60,9 pct., svarende til stigende produktion efter faldende produktion i juli. Produktionsindekset ligger næsten på niveau med indekset for i juni. Ud af de sidste 26 måneder har indekset vist stigende produktion i de 23. I august meldte hver tredje virksomhed om større produktion, mens kun ca. hver tiende virksomhed meldte om lavere produktion. For virksomheder med stigende produktion er årsagerne primært sæson, opstart efter ferien samt større produktion muliggjort af kapacitetsudvidelser.

Indekset for nye ordrer steg i august med 14,9 p.p. til en værdi på 60,2 pct., svarende til en relativ pæn stigning i antallet af nye ordrer. Næsten fire ud af hver ti virksomheder meldte om et større antal nye ordrer end i juli, mens kun ca. hver sjette virksomhed meldte om et lavere antal end i måneden før. Som årsager til stigningen er udover sæson/ferieophør angivet stigende eksport især til USA og Sverige.

Indekset for indkøbspriser viser i august faldende gennemsnitlige indkøbspriser for femte måned i træk, men i en lidt lavere takt end i juli, idet indekset steg med 2,2 p.p. til en 46,8 pct. Ca. hver ottende virksomhed rapporterede om højere gennemsnitlige indkøbspriser end i måneden før, mens lidt over hver femte rapporterede om lavere priser.

Analysen er udarbejdet af Dansk Indkøbs- og Logistikforum (dilf). Et tal over 50 indikerer vækst, et tal under 50 indikerer nedgang.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:19 Novo bekræfter brand i kontorbygning - slukningsarbejde er i gang
12:00 Obligationer/middag: Renten stiger op til mødereferat og Nvidia-regnskab
11:43 Novo-partner vil splitte firmaet for at følge med efterspørgslen - aktien stiger
11:36 Aktier/middag: Pres på Pandora inden amerikansk chipkæmpe afgør retningen
10:17 Vestas-rival vinder stor ordre på hjemmebanen i Indien
10:03 Norsk tørlastrederi ser strammere marked i sigte i takt med efterspørgselsvækst
09:40 Fald i dansk økonomi ødelægger vækstprognoser
09:14 Aktier/åbning: Rød åbning med Tryg i toppen - Nvidia-regnskab spøger
09:08 Regning for "fat finger" er gjort op: Citigroup får bøde på over en halv milliard kroner
08:52 Obligationer/åbning: Renten kravler op før mødereferat og Nvidia-regnskab
08:30 Britisk rentenedsættelse bevæger sig nærmere trods mindre end ventet inflationsfald
08:10 Britisk inflation højere end ventet - pund styrkes
08:05 Aktier/tendens: Aftenens Nvidia-regnskab holder investorerne på sidelinjen
07:46 Råvarer: Oliepriserne falder for tredje dag efter udsigt til høje renter i længere tid
07:41 Nvidia i rekord op til regnskab: Den gode aktiestemning er på spil
07:14 Dansk Erhvervs forsikringer dækker regningen for Børsen-brand
07:13 Tryg får højere anbefaling
07:06 Obligationer/tendens: Stilstand i vente inden mødereferat og Nvidia-regnskab
06:45 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
06:42 Asien: Tokyo skiller sig ud i ellers let positiv region