DuPont: Tilbuddet er endeligt

Udgivet den 10-05-2011  |  kl. 12:28  |  

På vegne af sit 100% ejede datterselskab DuPont Denmark Holding ApS bekræftede DuPont i dag, at tilbuddet om køb af samtlige aktier i Danisco til en kurs på DKK 700 kontant pr. aktie er endeligt. Tilbudsperioden udløber fredag den 13. maj 2011 kl. 23.00 dansk tid (kl. 17.00 New York tid).

- Alle større danske institutionelle investorer har udtrykt støtte for vores reviderede tilbud, og vi har fortsat tillid til, at købet gennemføres med succes den 13. maj, udtaler DuPonts formand og administrerende direktør Ellen Kullman.

- Efterhånden som fristen nærmer sig vil vi gerne sikre os, at der ikke er forvirring på markedet om vores tilbud eller vores hensigter. Disse vilkår udgør vores bedste og endelige tilbud.

- For at gøre det helt klart vil vi ikke hæve prisen eller ændre eller forlænge tilbuddet yderligere. Faktisk har Finanstilsynet allerede gjort det klart, at danske regler forhindrer os i at foretage yderligere ændringer i vilkårene, siger Ellen Kullman.

- Hvis det nuværende tilbud mod forventning ikke lukkes, vil vi målrettet gå efter andre strategiske muligheder, som vi har udforsket.

 

DuPont minder Daniscos aktionærer om, at accept af købstilbuddet er den eneste måde, hvorpå de kan opnå den fulde værdi af og sikkerhed for det kontante købstilbud på DKK 700.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk