ECB/Sydbank: ECB skuffede med melding om at opkøb kan forlænges

Udgivet den 20-07-2017  |  kl. 15:12  |  

Den Europæiske Centralbanks, EDB's, opkøbsprogram var i hovedfokus på torsdagen rentemøde, hvor alle rentesatser blev fastholdt.

Det konstaterer makroanalytiker i Sydbank Kim Blindbæk.

I øjeblikket køber ECB obligationer for nye 60 mia. euro om måneden for at presse væksten og inflationen op.

- Investorerne havde forventet, at ECB ville give udtryk for, at banken ikke har planer om at forlænge opkøbsprogrammet yderligere, når det efter planen udløber til nytår, skriver han, men ECB skuffede på det punkt.

Banken gjorde det klart, at opkøbsprogrammet fortsat kan forlænges.

Det blev forklaret med, at der endnu ikke er klare tegn på, at inflationen for alvor er på vej mod EDB's målsætning på lidt under 2 pct.

- Isoleret set antyder meldingerne fra ECB, at banken er nervøs for, at inflationen vil forblive for lav i lang tid, vurderer Kim Blindbæk.

ECB er desuden udfordret af, at euroen er blevet styrket over 10 pct. over for dollar i år.

Det vil lægge en dæmper på inflationen i den kommende tid.

Derfor vil pengepolitikken i eurozonen forblive lempelig i et godt stykke tid endnu.

- Det betyder dog ikke, at ECB ikke snart kan antyde, at tiden med rekordlave renter snart er forbi. Det har ECB i princippet allerede taget det første spæde skridt til, da man på rentemødet i juni indikerede, at renten nu har ramt bunden, understreger Sydbank-analytikeren, der fortsat venter, at ECB vil nedtrappe obligationsopkøbene fra nytår, og at beslutningen vil blive offentliggjort på rentemødet i september.

Renten i ECB ser Sydbank "højest sandsynligt hævet" i løbet af andet halvår 2018.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  macro❯  Europa❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

 
0,00%
 
18/08/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder