Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked

Udgivet den 26-04-2024  |  kl. 17:54  |  

Den tyske madleveringstjeneste Delivery Hero fik ikke del i et lettet marked fredag, efter at det er kommet frem, at selskabet har fået forstærket konkurrencen i Saudi-Arabien.

Det er kinesiske Meituan, der ifølge Bloomberg News har planer om at gå ind i markedet i den saudiarabiske hovedstad, Riyahd.

Rygterne blev på alle måder taget ilde op af investorerne, der sendte aktien ned med 16,0 pct. til 25,86 euro.

Anderledes positivt så det ud i Europa, hvor det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 gik frem med 1,2 pct. For ugen blev det til et plus på 1,8 pct.

Stigningen kom efter stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet i USA i torsdagens eftermarked. Den gode stemning blev forstærket, da der fra USA kom inflationstal, der vidnede om en fastholdt stigningstakt i marts trods forventningen om en mindre afmatning.

Ligeledes i plus var tyske Thyssenkrupp, der har solgt en femtedel af sin skrantende stålforretning til tjekkiske Daniel Kretinskys selskabet EP Corporate Group med mulighed for et salg på yderligere 30 pct.

Aktien steg 6,2 pct. til 4,73 euro på børsen.

Også den franske Rockwool-rival Saint-Gobain nød fremgang fredag, efter at selskabet sent torsdag gjorde status for første kvartal.

Regnskabet var på mange måder svagere end ventet, men markedet hæftede sig ved, at der er tegn på, at bunden er nået for sektoren.

Aktien steg 6,9 pct. til 75,24 euro på børsen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag