Facebook dykker 35 mia. dollar i værdi efter skandale

Udgivet den 20-03-2018  |  kl. 06:34  |  

Aktien i det sociale medie Facebook styrtdykkede på Wall Street mandag, og kursfaldene fortsatte i eftermarkedet.

I den ordinære børstid droppede Facebook 6,8 pct., og i eftermarkedet faldt aktien yderligere 1,5 pct. Det svarer til en samlet værdiforringelse i størrelsesordenen 35 mia. dollar.

Kursfaldet kommer, efter at det i weekenden blev afsløret, at analyseselskabet Cambridge Analytica, der hjalp Donald Trump under præsidentvalgkampen, har fået fingrene i data om 50 mio. amerikanske vælgere via deres Facebook-profiler.

Det har siden fået Facebooks øverste sikkerhedschef, Alex Stamos, til at annoncere sin fratrædelse fra virksomheden.

Det tyder ifølge The New York Times på, at der er udbrudt kontroverser om misinformation på det sociale netværk, hvor Facebooks ledelse med Mark Zuckerberg, Sheryl Sandberg og andre chefer kæmper for at imødegå flere alvorlige problemer som russisk indblanding på det sociale medie og fremkomsten af falske nyheder.

Cambridge Analytica stjal angiveligt oplysninger for at kunne udarbejde et program til at forudsige og påvirke vælgernes valg.

Resultatet blev ifølge The New York Times solgt til Trumps kampagnestab.

Både USA og EU kræver svar fra Facebook efter afsløringerne om de stjålne data, der dannede baggrund for at Cambridge Analytica kunne udarbejde et program, som kunne forudsige og påvirke vælgernes valg.

Resultaterne blev solgt til Trumps kampagnestab.

Facebook kan blive idømt en bøde på et milliardbeløb.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
18:31:01

 
0,02%
 
16:50:01

 
0,00%
 
18:31:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder