Fald i priserne for indenlandsk vareforsyning

Udgivet den 17-01-2005  |  kl. 09:40  |  

Fra november til december faldt priserne på både dansk producerede varer og importerede varer. Det samlede prisindeks for indenlandsk vareforsyning var 105,4 i december. Det er et fald på 0,5 pct. i forhold til måneden før, oplyser Danmarks Statistik.

I 12-månedersperioden frem til december 2004 er det samlede prisindeks steget med 2,7 pct. For de danske varer er indekset steget med 2,9 pct. og for de importerede varer er indekset steget med 2,7 pct.

Fra november til december har det største prisfald været på fisk og fiskeprodukter med 8,1 pct., mens den største prisstigning har været på brændstoffer og smøreolier på 2,7 pct.

Siden 2000 er danske varer steget med 9,5 pct., mens importerede varer er steget med 0,6 pct.

Udgivet af: NPinvestordk