Fogh: Erhvervslivet skal stoppe klynkeriet

Udgivet den 06-10-2003  |  kl. 09:57  |  

Stop brokkeriet. Sådan lyder budskabet fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som er træt af erhvervsledernes klynkeri og utilfredshed med regeringens politik. Han er træt af krav om lavere skatter, når lettelserne er på vej, og den politiske virkelighed er, at vælgerne kræver bedre offentlig service.

- Nu skal erhvervslederne holde op med det grædekoneri. Der er ikke noget overraskende for mig i, at erhvervslivet er utilfreds med den til enhver tid siddende regering, når det gælder skat. De giver udtryk for, at skatten skal bare sættes ned, og så løser det alle problemer. Men nu må de altså holde op, siger Anders Fogh Rasmussen til dagbladet Børsen.

Udgivet af: NPinvestordk