Ford med forbedret udsigter for Europa og Sydamerika

Udgivet den 24-10-2013  |  kl. 13:12  |  

Den amerikanske bilkoncern Ford kommer godt ud af tredje kvartal, hvor indtjeningen er klart bedre end ventet, imens salget er lidt svagere end ventet. Ford løfter også indtjeningsprognosen for helåret, idet udsigterne for Europa og Sydamerika er blevet forbedret.

Det blev til et salg i bilaktiviteterne på 33,9 mia. dollar, hvilket var lavere end analytikerestimatet på 34,1 mia. dollar. Den samlede koncernomsætning var på 36,0 mia. dollar mod 32,1 mia. dollar i samme kvartal i fjor. Overskuddet før skat blev forbedret til 2,6 mia. dollar i tredje kvartal mod 426 mio. dollar for samme kvartal i fjor. Ford fik en EPS-indtjening på 45 cent i tredje kvartal, hvilket er klart over analytikernes forventning på 37 cent per aktie.

Ford venter, at tabene på de europæiske aktiviteter bliver mindre end tidligere antaget med et estimat på 1,8 mia. dollar. For venter en nulresultat eller et driftsoverskud i Sydamerika, hvor der tidligere var ventet et nulresultat.

Ford hæver indtjeningsforventningerne til 2013, hvor der nu ventes fremgang i forhold til 2012. Tidligere havde Ford regnet med en indtjening på samme niveau som i 2012.

Udgivet af: Aktiefokus