Fredagens internationale avisuddrag med Samsung, Qualcomm og Microsoft

Udgivet den 07-07-2017  |  kl. 08:14  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

BERKSHIRE HATHAWAY NÆRMER SIG MILLIARDKØB

Berkshire Hathaway nærmer sig en aftale om at købe Texas' Energy Future Holdings kronjuvel Oncor. Beløbet løber op i omkring 18 mia. dollar. Det er mindre end de 18,4 mia. som NextEra Energy bød sidste år, inden den aftale blev afvist af myndighederne. (BUFFET NEARS 18BN DOLLAR BID FOR TEXAS UTILITY ONCOR)

CYBERANGREB RAMMER BUNDLINJEN HOS FØDEVAREGIGANTER

De to fødevaregiganter Reckitt og Mondelez udtaler, at deres omsætning er blevet ramt af sidste måneds globale cyberangreb Petya. Selskaberne vurderer, at angrebene vil være skyld i et fald i salgsvæksten på 3 procentpoint i løbet af andet kvartal. (RECKITT AND MONDELEZ WARN CYBER ATTACK HIT SALES)

SAMSUNG FORUDSER REKORDPROFITTER

Samsung Electronics er på vej til at rapportere om rekordhøj profit for seneste kvartal, og selskabet står derfor til at blive verdens mest profitable ikke-finansielle virksomhed. Det sker efter en stor efterspørgsel på hukommelseschips til mobile enheder og skærmpaneler. (SAMSUNG FORECAST RECORD PROFIT ON CHIP SUPERCYCLE)

QUALCOMM OPFORDRER TIL BAN AF IPHONE-MODELLER

Qualcomm anmoder US International Trade Commission om at bandlyse importen af specifikke iPhone modeller. Chipproducenten mener, at Apple har krænket selskabets patentrettigheder. (QUALCOMM CALLS FOR IPHONE BAN AS APPLE PATENT CASE INTENSIFIES)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

QVC GÅR SAMMEN MED RIVAL FOR MERE END 2 MIA. DOLLAR

De årelange rivaler QVC og the Home Shopping Network er blevet enige om at gå sammen. De to selskaber, der begge er opbygget omkring salg via kabel-tv, skal nu sammen tilpasse sig udfordringerne forbundet med smartphonens indtog. (QVC TO ACQUIRE RIVAL HSN FOR MORE THAN 2 BILLION DOLLAR)

JAWBONE LUKKER OG SLUKKER

Elektronik-startuppen Jawbone lukker ned. Selskabet blev i 2014 værdisat til over 3 mia. dollar. (JAWBONE TO BE LIQUIDATED)

AMERIKANSKE OLIEPRODUCENTER OPDAGER NYT MARKED - KINA

Den store olieimportør Kina køber næsten 100.000 tønder amerikansk olie om dagen. I løbet af de første fem måneder af 2017 hentede Kina næsten 10 gange så meget amerikansk olie sammenlignet med 2016. (U.S. OIL PRODUCERS FIND A SURPRISE NEW MARKET: CHINA)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

MICROSOFT GØR KLAR TIL AT SKÆRE OP MOD 4000 JOB

Microsoft er ved at strømline organisationen, og det kommer til at koste 3000-4000 job primært uden for USA. Stillingerne er inden for salg og marketing. (MICROSOFT TO CUT UP TO 4000 SALES AND MARKETING JOBS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

STORBRITANNIEN OPLEVER LAVESTE REALINDKOMST I ÅREVIS

Den disponible realindkomst i Storbritannien faldt med 2 pct. i første kvartal af 2017 sammenlignet med året før, og landet oplever dermed det største fald i husstandsindkomst siden 2011. Det sker efter stigende priser i kølvandet på brexit.

FRANKRIG VIL STOPPE SALG AF BENZIN- OG DIESELBILER I 2040

I håbet om at nå sine mål under Paris-aftalen, vil Frankrig bandlyse salg af køretøjer, der kører på fossile brændstoffer senest i 2040. (FRANCE TO BAN SALES OF PRETROL AND DIESEL CARS BY 2040)

/ritzau/FINANS

Agnes Tingstrøm Klinken

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal