Fredagens obligationer: Renten steg en anelse efter byge af nøgletal fra USA

Udgivet den 05-01-2024  |  kl. 17:23  |  

Det danske obligationsmarked endte med en lille rentestigning fredag, hvor nøgletal dagen igennem var med til at skabe udsving.

Ugens helt store makroøkonomiske begivenhed var den amerikanske jobrapport, der viste et stærkere jobmarked end ventet, hvorefter renten steg.

Det blev dog en kortvarig affære, og ud på eftermiddagen indikerede ISM-indekset en mere sløj udvikling i økonomien, end ventet. Det er de amerikanske indkøbschefer, der ser mindre positivt på aktiviteten i servicesektoren, og det fik renten til at falde.

Dermed gik renten på den ledende tiårige statsobligation på weekend i 2,35 pct., som var to basispoint mere end dagen forinden.

På den sidste handelsdag i 2023, som er en uge siden, gik renten på nytårsferie i 2,25 pct

RENTESÆNKNING RYKKER LÆNGERE VÆK

Jobrapporten viste, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 216.000 personer i december. Det var dermed flere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 175.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. Måneden forinden var jobskabelsen på 199.000.

I december var arbejdsløsheden desuden uændret fra måneden før, mens det var ventet, at den tiltog. Hertil opretholdes stigningen i lønningerne, hvor det omvendt var ventet, at den aftog.

- Dagens jobrapport sender første rentesænkning længere ud i horisonten. Den amerikanske centralbank vil være bekymret for det fortsat stærke arbejdsmarked, og lønvæksten steg lidt igen, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

I formiddagstimerne ladede desuden danske arbejdsløshedstal, tysk detailsalg og europæiske forbrugerpriser.

Efter et kraftigt fald i inflationen det seneste år steg prisstigningstakten i eurozonen i december til 2,9 pct. fra 2,4 pct. måneden før. Trods stigningen er der dog ingen grund til panik, lød det fra cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

- Det er ikke startskuddet til en ny eksplosion i inflationen. Det er derimod et resultat af, at priserne faldt mærkbart i december sidste år, og at midlertidige støtteforanstaltninger fra de høje energipriser i slutningen af 2022 er udfaset.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Stagflationsfrygt sænkede markedet - Novo-konkurrent mod strømmen
06:30 Kalender med link - onsdag den 1. maj
18:00 Europa/aktier: Første månedlige fald i et halvt år presset af bilgiganter
17:23 Tirsdagens obligationer: Rentestigning frem mod rentemøde i USA
17:07 Tirsdagens aktier: Novo og Zealand trukket frem af amerikansk konkurrent
16:59 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:36 Novo-rival ser salgsvæksten accelerere i andet halvår
16:27 Fransk luksusgigant overvejer salg af Marc Jacobs
16:11 Ambu får løftet kursmålet hos Carnegie
16:03 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
15:47 USA/åbning: Rentemøde trykker stemning på endnu en stor regnskabsdag
15:47 ECB's Holzmann fraråder rentesænkninger i både juni og juli
15:44 Carlsberg-topchef: Muligheden for flere prisstigninger er ved at være begrænsede
14:44 Valuta: Japansk regering intervenerede ifølge BoJ-data mandag
14:18 USA/tendens: Lettere nervøsitet frem mod Fed-møde trods positive regnskaber
13:30 Europa/aktier: Bilgiganter tynger markedet til første månedlige fald i et halvt år
13:21 Eli Lillys opjustering gøder for positive tal fra Novo spår Sydbank-analytiker
13:17 Novo nyder godt af rivals opjustering - begge aktier sendes højt til vejrs
11:45 Aktier/middag: Mærsk trækker C25 ned efter Svitzer-udskillelse - GN trækkes op af rival
11:42 Schouw opjusterer driftsforventninger efter stærk udvikling i BioMar