Fredagens obligationer: Skidt nyt om USA-inflation sendte renten op

Udgivet den 16-02-2024  |  kl. 16:59  |  

Renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation endte fredag højere, men renten faldt dog i forhold til niveauet umiddelbart efter skidt nyt om den amerikanske inflation.

Renten for den toneangivende tiårige statsrente lukkede i 2,51 pct. - 6 basispoint højere end torsdag og stort set som før de amerikanske tal. I dagens løb svingede den mellem 2,48 og 2,53 pct. - højest lige efter skuffende inflationsnyt fra USA i form af producentpriserne for januar. På ugebasis var niveauet dog stort set uændret, da renten sidste fredag lukkede i 2,50 pct.

Hvor fokus torsdag var rettet mod et skuffende amerikansk detailsalg i januar, hvilket gav håb om lavere renter fra juni i USA, så viste eftermiddagens producentpriser ikke aftagende prispres. Hvilket også var signalet fra tirsdagens forbrugerpriser.

De amerikanske producentpriser steg mere end ventet, da landede på en stigning på 0,9 pct. i januar på årsbasis, hvor økonomerne adspurgt af Bloomberg havde ventet en stigning på 0,6 pct. På månedsbasis var der tale om en stigning på 0,3 pct. mod en ventet stigning på 0,1 pct. ifølge økonomerne.

Ser man på udviklingen eksklusive fødevarer og energi, også kaldet kerneproducentpriserne, var den årlige stigningstakt på 2,0 pct., mens priserne steg 1,7 pct. måneden før. Her var der ventet en 1,6 i kerneproducentpriserne ifølge Bloombergs adspurgte økonomer.

Det sendte de amerikanske renter op, men i løbet eftermiddagen aftog rentestigningen, hvilket blev afspejlet i Europa.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
07:00 Huscompagniet får løftet kursmålet af Carnegie efter regnskab
06:34 Pandoras kursmål løftet 10 pct. af norsk finanshus
06:34 GN's kursmål løftet 9 pct. hos norsk finanshus
06:34 Mærsk kursmål reduceret med 500 kr. af amerikansk storbank
06:34 Morningstar ser Novos aktie falde 30 pct.