Genmab og partner henter fuld amerikansk godkendelse til livmoderhalskræftmiddel

Udgivet den 30-04-2024  |  kl. 06:34  |  
Aktie tabel

Genmab har sammen med partneren Pfizer modtaget en fuld godkendelse til livmoderhalskræftmidlet Tivdak i USA.

Det fremgår af en meddelelse fra natten til tirsdag.

Tivdak fik allerede i september 2021 en accelereret godkendelse i USA som enkeltbehandling af patienter med livmoderhalskræft baseret på et fase 2-studie.

Den endelige ansøgning, der havde fået tildelt prioritetsstatus hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), bygger på resultaterne fra et fase 3-studie, som blev offentliggjort i oktober sidste år.

Her nåede Tivdak både sit primære og sine sekundære endemål. Midlet viste blandt andet 30 pct. mindre risiko for død sammenlignet med kemoterapi.

- Den fulde godkendelse af Tivdak er en betydelig milepæl for kvinder med tilbagevendende og metastatisk livmoderhalskræft, fordi det styrker Tivdak som et behandlingsalternativ, der har vist sig at forlænge overlevelsen hos patienter, hvis sygdom har udviklet sig yderligere efter den indledende behandling, siger Jan van de Winkel, der er administrerende direktør hos Genmab, i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:15 Obligationer/middag: Rolig ugestart med små renteplusser
11:40 Novo om voldsom efterspørgsel: Vi ved ikke hvornår produktionen kan følge med
11:34 Aktier/middag: Mærsk og Zealand topper ellers let sivende marked
11:26 Scandinavian Tobacco får sænket anbefaling af Deutsche Bank
11:07 Høreapparater: Sonova sendes i dørken af sænkede anbefalinger
10:21 Blackrock ser god forretning i obligationer i store økonomier med rentesænkninger forude
09:50 MT Højgaard Danmark indgår aftale med Siemens om udbygning af elnettet
09:31 Fremadstormende rederi kan blive næste medlem af C25
09:08 Aktier/åbning: Ambu i bunden af negativt marked efter sænket anbefaling
08:59 Obligationer/åbning: Renterne tikker lidt op efter amerikansk stigning mandag
08:56 Shape Robotics: Omsætningen vokser og indtjeningen falder efter opkøb
08:30 Sydbank køber Coop Bank for trecifret millionbeløb
08:07 Tyskland: Producentpriser steg en spids mindre end ventet i april - klart fald på årsbasis
08:00 Tilbagegang i BNP på 1,8 pct i første kvartal
07:56 Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start
07:20 Japanske rederier trækker fra blandt Mærsks asiatiske konkurrenter
07:13 Obligationer/tendens: Rentestigninger i sigte efter amerikanske løft i pinsen
07:08 Råvarer: Oliepriserne falder på forventninger om fortsat inflation
06:50 Ambu får sænket anbefalingen hos Svenska Handelsbanken
06:42 Asien: Japansk lyspunkt slukket i stemningsforladte markeder