Google-ejer skuffer med regnskabet - aktien falder i eftermarked

Udgivet den 28-10-2019  |  kl. 21:17  |  

(Opdateres)

Googles ejer, Alphabet, skuffede investorerne med sin indtjening i tredje kvartal, trods en bedre underliggende omsætning, og derfor falder aktien mandag aften i eftermarkedet i USA med 2,1 pct.

Alphabet kom gennem sit tredje kvartal med et overskud per aktie på 10,12 dollar, mod 13,06 dollar for et år siden, mens omsætningen justeret for betaling af trafik fra andre sites gik op med 21 pct. til 33,01 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 12,35 dollar og en omsætning på 32,72 mia. dollar.

Driftsresultatet steg i perioden samtidig med 10 pct. til 9,18 mia. dollar, men det skal sammenlignes med konsensus på Wall Street på 9,45 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder