Handelsbanken opjusterer vækstforventningen til USA

Udgivet den 30-01-2007  |  kl. 11:07  |  

Handelsbanken opjusterer vækstforventningen til den amerikanske økonomi i 2007 til 2,2 pct. fra tidligere 1,5 pct., fremgår det af en kommentar.

- De gunstigere udsigter for USA baseres på at beskæftigelsen har holdt sig robust i slutningen af 2006, samtidigt med at det svagere boligmarked ikke har bredt sig til resten af økonomien, herunder privatforbruget, skriver Handelsbanken om årsagen til de nye forventninger og fortsætter:

- Arbejdsmarkedet ikke vist de ventede svaghedstegn i slutningen af 2006, hvor beskæftigelsen har fastholdt en robust fremgang. Faldende beskæftigelse i industri og byggeri er blevet kompenseret af stærk beskæftigelse i detailhandel og serviceerhverv bl.a. understøttet af faldende energipriser som har øget forbrugernes købekraft.

Vedrørende morgendagens offentliggørelse af væksten for 4. kvartal ser Handelsbanken mulighed for et stærkt tal.

- Der er udsigt til, at væksten accelererede til tæt på dens potentiale på omkring 3,1 pct. i 4. kvartal, hvilket ikke understøtter firmaers behov for at afskedige ansatte (endnu). Dog ses beskæftigelsen at falde tilbage i de kommende måneder, da væksten ikke ses at kunne holde tempoet bl.a. som følge af en stabilisering i energipriserne og aftagende investeringsaktivitet, skriver Handelsbanken.

Handelsbanken forventer, at korrektionen i boliginvesteringerne vil afsluttes i løbet af 2. halvår 2007 for derefter at bidrage positivt til væksten igen.

- Overinvesteringen på boligmarkedet har indebåret at andelen af boliginvesteringer i forhold til BNP toppede i 2005 på 5,6 pct. og er siden aftaget til 5 pct. og dermed kommet tættere på det historiske gennemsnit på 4,5 pct. Vi tror, at korrektionen vil fortsætte i 1. halvår af 2007 og dermed fortsat bidrage negativt til væksten her, skriver Handelsbanken og tilføjer:

- Det er interessant, at korrektionen indtil videre ikke har smittet negativt af på andre sektorer, ligesom de højere renter heller ikke umiddelbart har haft større effekt. Da cirka halvdelen af korrektionen er foregået uden større effekt på andre sektorer tror vi også kun på en mindre negativ effekt af den udestående korrektion. Det er hovedbegrundelsen for vores mere positive syn på væksten.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:25 USA/lukning: Aktier i solid vending og endte med plusser - comeback til Salesforce
17:52 Europa/aktier: Svenske Saab til tops i Europa efter forsvarsordre
17:06 Fredagens aktier: Aktiesalg sendte Torm baglæns mens Bavarian steg efter ny ansøgning
17:04 Fredagens obligationer: Inflationslettelse sendte renter lavere
16:19 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
15:49 Amerikansks aktivitetsindeks skuffer massivt med uventet fald
15:47 USA/åbning: Inflationstlettelse sender aktier op fra start - Gap stiger tocifret
15:03 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal: Holder døren åben for rentenedsættelser
14:51 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:47 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:42 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:39 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal
14:35 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:22 USA/tendens: Futures varsler rød åbning inden inflationstal kan ryste markedet
14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.